Medlemsblade i 1996

Her finder du beskrivelser af medlemsbladene i 1996.

Hver udgivelse har en beskrivelse af indholdet og giver dermed en unik forståelse af B.93’s historie for eftertiden. Du finder en oversigt over PDF’er til alle medlemsblade siden juni 2012 på denne side.

Læs om medlemsbladene i 1996 herunder.

Oktober 1996

Medlemsblad. Chefredaktør: Freddie Birtø

Forsidebilledet viser den nye legeplads ved klubhuset (trekanten). Etableringen var sponseret af Carlsbergs Mindelagt, som ved underdirektør Preben Kjærsgaard overrakte gynger m.v. til Henrik Lindholm.

Konflikten med KI (København Idrætsanlæg) var forsøgt løst med et møde med KI’s bestyrelse og B.93, repræsenteret af Jørgen Norsker og Henrik Lindholm. Mødet kom der ikke meget ud af, idet parterne grundlæggende var uenig om brugerbetalingen af diverse afgifter.

Freddie Birtø havde trukket sig fra Hovedbestyrelsen, idet han ville koncentrere sig om arbejdet med divisionsholdet i fodbold, det var i hvert tilfælde den officielle forklaring. Han havde siddet i HB siden 1989, hvor den nye struktur blev indfødt. Udover medlemsbladet var Freddie også enehersker af divisionsholdets kampprogrammer. Som afløser i HB indtrådte suppleanten Palle ’Banks’ Jørgensen.

Der var indledt forhandlinger med petanqueklubben Romanee, om at flytte klubben til B.93, som kunne tilbyde en bane bag cafeen samt grusbanen (fodbold) ved stævner (blev aldrig til noget, red.).

Gunnar Nu-firmacuppen blev afholdt 24. august. På grund af vejret blev det kun til et overskud på 50.000 kroner til Gunnar Nu-fonden, som blev overrakt til formanden for fonden, den tidligere professionelle landsholdsspiller Harald Nielsen. Overskuddet ved salg af pølser og øl gik til B.93’s ungdomsafdeling.

Børge Carlsen fyldte 80 år den 15. oktober. Der blev holdt reception for ham på dagen i klubhuset. Børge var en institution i B.93. Til trods for sin alder, var Børge stadig meget aktiv i Aktivitetsudvalget, og han fortsatte arbejdet med at besøge sponsorer på Østerbro.

Oldboys var på det traditionelle besøg hos venskabsklubben OB (hvert andet år), og vandt en solid sejr på 7-0 (5 mål af Jens Kolding). Denne gang havde OB’erne arrangeret en sejltur Faaborg-Gelting-Faaborg, som varede resten af dagen/natten. I alt 41 deltog i sejlturen – og det var ikke kedeligt ifølge referenten Leif Milwertz.

Klubhuset. Der var efterlyst gode råd til at gøre klubhuset mere levende. Et forslag gik på at gøre klubhuset til et klubhus. Forhallen bør vise, at det er B.93 med skab med vimpler, halstørklæder, t-shirts til køb, flere kampplakater, billeder af nuværende og gamle hold. Alle rum skal dekoreres med B.93-ting. I forslaget stod der endvidere, at alle væggene var så sterile, at man skulle tro, at det fortsat var et hospital.

Tennis. Da der ikke havde været nogen henvendelse fra tennis på sidste nummers efterlysning af en tennisrepræsentant til medlemsbladet, blev efterlysningen gentaget. Af samme årsag var tennisstoffet i bladet stort set ikke eksisterende.

August 1996

Medlemsblad. Chefredaktør: Freddie Birtø

Forsidebilledet viser et projektforslag til en tennishal med fire baner og en multihal placeret på Svanemølleanlægget (Der skulle gå 12 år før tennishallen blev opført, og multihallen er fortsat ikke opført, red. 2011).

Mærkelig situation: Klubben sendt til inkasso af KI. Som det fremgår af overskriften, var forholdet til KI ikke det bedste. Problemet omkring aflæsning af el-forbruget var stadig ikke løst af KI. Og i øvrigt havde klubben et tilgodehavende på 36.000 kroner fra KI, så det var en grotesk sag.

På anlægges var der nu etableret en legeplads (trekanten), som var sponsoreret af Carlsbergs mindelegat. I den modsatte ende af terrassen var petanquebanen, som indtil videre absolut ikke blev overbelastet.

Ved klubbens 100 års fødselsdag deltog den 92-årige minister (hvad hun egentlig ikke var) Erna Hamilton. Hun var datter af byggematadoren Harald Simonsen (Guld Harald) hos hvem, de afsluttende drøftelser om stiftelsen af B.93 (Crickeklubben af 1893) fandt sted. Erna var gift fire gange, og blev verdensberømt i Danmark efter en tv-udsendelse med titlen ’Grevinden på tredje’. Nu var den meget velhavende 95-årige Erna Hamilton død. Det lykkedes ikke B.93 at få kontakt med grevindens bankkonto trods flere forsøg.

Dødsfald. Den tidligere 1. holdsspiller Steen Jepsen (73 kampe/4 mål, 1976/86) var død kun 39 år gammel som følge af en blodprop. Efter karrieren var Steen ungdomstræner en kortere periode. Nekrologen skrevet af Benny Madsen, hans ungdomskammerat fra årgang 1956.

Ungdomsfonden, hvis formand var statsaut. revisor Bjarne Kolding, forventede en formue på over kr. 150.000 i år. Gunnar Nu-firmacup’en skulle afholdes på B.93’s anlæg ved Svanemøllen lørdag den 24. august.

DBU’s fodboldskole fandt i år for første gang sted i B.93 med Kim Breum som leder. Det blev en gedigen succes, og B.93 ville også søge af få fodboldskole i 1997.

KBU havde startet en supermastersrække for spillere over 55 år. I denne sæson deltog kun fire klubber: B.93, Frem, Rødovre og Tårnby.

Juni 1996

Medlemsblad. Chefredaktør: Freddie Birtø

Forsiden viser Thomas Høy i action. Det var netop Thomas der scorede i sæsonens sidste kamp i Holstebro (1-0), hvorved B.93 blev nummer otte. Hvis kampen var blevet tabt var B.93 blevet nummer 13, og rykket ud af 1. division. Kampen fandt sted den 16. juni, samme dag som Finn ’Ludo’ Jensen blev 50 år. Vi ønsker 2 x tillykke.

Gennem medlemsbladet søgte Jon Bremerskov fra Hovedbestyrelsen, et medlem fra tennisafdelingen til at skrive i bladet. De sidste tre numre havde været uden nogen repræsentant fra tennis.

Efter flytningen til Svanemølleanlægget havde klubben fået problemer med KI, som havde skiftet en del ud i ledelsen, og de var svære at samarbejde med. Eksempelvis kunne KI ikke levere dokumentation for el-forbruget.

Der stod jævnligt i medlemsbladet om planerne omkring opførelsen af en tennishal med fire baner, som arkitekt Jens Helsted havde tegnet. Det fremgik også, at den gamle hal skulle sælges først, men ingenting om prisniveauet og hvem der kunne tænkes at være køber.

Dameholdet. Den første sæson var gået over forventning, suveræn vinder af Serie II med en så flot målscore som 37-3. Det hele startede som et eksperiment, hvor et af klubbens æresmedlemmer John Andreasen støttede økonomisk med et stort beløb. Det var under overvejelse, at oprette endnu et seniorhold og/eller et juniorhold.

Der var ofret to linjer på denne meddelelse: Den 17-årige Dennis Rommedahl, der spillede i B.93 sidste år, har fået kontrakt i Lyngby og debut i Superligaen (Dennis har for længst passeret 100 landskampe, red.).

Mastersholdet havde maksimumpoint efter otte kampe, målscore 37-2. Topscorer er Stive Svend med 17 mål, har scoret i alle kampene, kun mod Fremad A. (8-2) svigtede forsvaret.

April 1996

Medlemsblad. Chefredaktør: Freddie Birtø

Erhvervsudvalget arbejdede med enkeltstående arrangementer samt kontakt til fonde og sponsorer. Udvalget bestod af: Jørgen Bundgaard (formand), Arne Kaalund, Jan Lindberg, Mogens Nielsen, Claes Rasmussen, Urs Schuppli og Henrik Valdorf-Hansen.

Aktivitetsudvalget arbejdede med annoncer til medlemsblad og kampprogrammer, målaktier, bandereklamer og tøjsponsorer. Udvalget bestod af: Lasse Jansson (formand), Børge Carlsen, Henrik Dreiager, Henrik Jansson, Leif Milwertz, Navin Oksen, Poul Sørensen og Per Zornig.

Dødsfald. Tennisspilleren Bernward Juric var død som kun 21-årig. Han faldt om da han spillede indendørs fodbold i Svanemøllehallen (2. marts). Han startede som 5-årig med at spille fodbold i B.93. Senere fik Bernward større interesse for tennis, hvor han kom på klubbens bedste hold. Han måtte stoppe tenniskarrieren i 1995 pga. problemer med hjertet. Bernward var søn af Ivan Juric, ejeren af restaurant Hercegovina i Tivoli.

Divisionsholdet havde fået tilført otte nye spillere til truppen. Blandt de mest interessante var: Kenneth Christiansen (nu: Heiner-Møller, red.), der inden da havde spillet for Ølstykke, Ferencváros og Vejle. Kasper Hjulmann, der var hentet i Herlev. Thomas Høy, der var fundet i Himmelev.

Oldboysafdelingen havde holdt generalforsamling. Dirigent var Kai Orla Jensen. Genvalg til bestyrelsen af Oste Paul, Mygger og Banks, derudover Ludo som revisor. Festudvalget blev Mygger og Mille. OB-udvalget blev Jørgen Ost, Chess og Mille. Årets støvle tilfaldt Horn. Medlemstallet var 80. Oldboysafdelingen havde i 1995 foræret klubben DKK 15.000,- til en sauna. Arbejdskraften til installationen blev også leveret i form af Erik Holm Larsen og John Christensen (Chesmann).

Dødsfald. Et af oldboysafdelingens trofaste medlemmer, Bent Schou Jensen, var død den 19. marts i en alder af 69 år. Bent Schou var en showmand, der elskede at optræde til fester og forsamlinger. Når oldboys var på besøg i Odense, var han ikke til at slå ned. Bent boede med ægtefællen Grethe i Liseleje (de havde testamenteret B.93 et beløb, når de begge var døde, de havde ingen børn. I 2009 modtog klubben DKK 75.000, red).

Marts 1996

Medlemsblad. Chefredaktør: Freddie Birtø

Forsidebilledet viser en koncentreret Patrik Langvardt fra DM i indendørs, hvor han noget overraskende gik hele vejen, og vandt DM-titlen i herresingle. I finalen besejrede han Carsten Gildum fra Hørsholm (3-6, 6-3, 6-2).

Der udkom fem medlemsblade i 1996, alle med den rutinerede redaktør i førersædet. Tilsyneladende havde han ingen medlemmer i redaktionen.

Nyt fra Hovedbestyrelsen. KI’s inspektør på klubbens to anlæg var Finn Nørkjær, som man havde haft et fint samarbejde med. Efter sommerferien skulle Mogens Remmer, KI, være ny inspektør på anlæggene. Og i øvrigt skulle KI’s administration, med regionschef Erik Kornbech i spidsen, flytte op på 2. salen i løbet af foråret. Det samme skulle KBU.

Aktivitetsudvalget og erhvervsudvalget havde begge arbejdet hårdt specielt med kontakt til sponsorer. De to udvalg blev koordineret ved, at aktivitetsudvalgets formand Lasse Jansson var med til erhvervsudvalgets møder, og at Freddie Birtø var sekretær for begge udvalg. Formand for erhvervsudvalget var Jørgen Bundgaard.

Ved divisionsholdets kampe på Østerbro Stadion kunne man deltage i Phongs buffet til 38 kroner. Med i prisen var bustransport frem og tilbage til/fra Østerbro Stadion. Det kunne vist ikke gøres meget billigere.

Familieidræt var startet i efteråret 1995. Der var omkring en snes deltagere (formentlig højt sat, red.). Da tiden havde været knap, forsøgte man fra 27. april at gentage forsøget. Konsulent og instruktør var uændret Torben Klarskov.

Leder i ungdomsafdelingen: Jørgen Ritnagel (yng.), Jørgen ’Sving’ Christensen (jun.), Mogens Hansen (drenge), Erik Petersen (lilleput), Kim Breum og Emil Christensen (miniput) og Thomas Lacentra (microput).

Trænere for ungdomshold: Finn ’Ludo’ Jensen, Nicolai Hjeds og Per Petersen (1. yng.), Jan Petersen (2. yng.), Bent Hansen og Frank Nielsen (1. jun.), Niels Erik Rasmussen (2. jun.), Jimmi Johannesen og Peter Kristiansen (1. drenge), Bob Danielsen (2. drenge), Kasper Petersen (3. drenge), Jonas Hansen (4. drenge), Johnny Hansen (1. lilleput), Tommy Møller (2. lilleput), Michael Jørgensen (3. lilleput), Dennis Wodskov (4. lilleput), Kim Breum (1. mini), Henning Hornekær (2. mini), Kimi Wagner (3. mini), Per Mikkelsen (4. mini), Huber Freynhofer (5. mini) og Mukramin Nasufovski (miniskolen).
Kvindefolbold var startet op i Serie II. Klubbens første damehold var med disse spillere: Lea Jensen, June Stervojedova, Kirsa Peppien, Trine Panton, Tina Barming, Lotte Baislev Vest, Hanne Markvardt Pedersen, Gunvor Karup Vedstesen, Camilla Leth-Olsen, Rosa Winther, Marlene Lybæk og Brit Marcussen. Træner: Jimmy Nangelsen.

Five-a-siden var blevet genoptaget (december 1995). Udvalget bestod af: Flemming ’Bays’ Jensen, Jens Kolding, Paul ’Ost’ Davidsen, Leif Milwertz, Peter ’Mugabe’ Andersen og Henrik Jansson. Vinderne blev: Casper Bøje, Søren Meibom, Jørgen ’Sving’ Christensen, Klaus ’klamper’ Jensen og Johnny W. Hansen.

Miniprofil af Jørgen Ritnagel. Som ungdomstræner havde ’Ritter’ været underlagt mange forskellige ungdomsformænd: Børge Christensen, Jørgen ’Skolelærer’ Nielsen, Finn Pedersen, Svend-Erik Bentzen, Ino Jacobsen og Palle Niemann. Og Ritter havde overlevet dem alle.

Københavns fodbolddommer-klub havde tildelt B.93 den årlige ’Fair Play pokal’, som var efter afstemning og en matematisk beregning. Glædeligt. Pokalen blev overrakt klubben inden generalforsamlingen startede.

Skrevet af Palle “Banks” Jørgensen, juni 2011.