Her finder du beskrivelser af fodboldbladene i 2004.
Hver udgivelse har en beskrivelse af indholdet og giver dermed en unik forståelse af B.93’s historie for eftertiden. Du finder en oversigt over PDF’er til alle medlemsblade siden juni 2012 på denne side.
Læs om fodboldbladene i 2004 herunder.
December 2004
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Divisionsholdet havde spillet de sidste fem kampe i første halvdel af turneringen mod: NFA (2-1), Brønshøj (3-4), AB (3-3), Horsens (1-3) og Næstved (2-3). Det betød, at med 15 kampe og 11 point havde B.93 taget på juleferie på en 13. plads, lige over stregen – foran Næstved, Ølstykke og Dalum. Topscorer var Olcay Senoglu (10 mål) og Danny Jung (7 mål).
Styregruppen omkring divisionsholdet bestod af: Johnny W. Hansen, Jørgen Ritnagel, Jørgen Norsker, Henrik Engel, Niels Frederiksen, Hans Drachmann, Henrik Dreiager, Hans Bay, Jørgen Bundgaard, Jan Rasmussen, Wlady Jatczak og Torben Klarskov. Ingen af dem var spillende.
Dette nummers interviewoffer var Leif Bergqvist, der i tidernes morgen havde spillet 57 kampe/19 mål (1948/57), og bl.a. været med i den berømte kamp mod Juventus (1-2) i 1953. Et utal af skader gjorde, at kampantallet var beskedent. Senere havde Leif været formand for spilleudvalget. Det var dengang, at der var andre der satte holdet for træneren. Leif havde været på militærlandsholdet med bl.a Henry From (AGF), Jens Peder Hansen (Esbjerg), Valdemar Kendzior (SIF) og brødrene Popper og Manse (Køge). De vandt 8-0 over Norge, fordi Norge ikke havde noget forsvar!! Leif blev ramt af et hjertestop efter træning i 1995, men lykkeligvis var falckmanden Kim Breum tilfældigvis på anlægget.
Da B.93 i 1982 vandt DBU’s pokalturnering var det første – og foreløbig – sidste gang, at B.93 blev pokalmestre. Hver enkelt af de 14 spillere var beskrevet med en miniprofil af historievraget Palle ’Banks’.
Æresmedlemmer havde klubben kun 16 af (i løbet af 111 år). I 2001 var blevet vedtaget, at indføre en såkaldt Fortjenstnål (guldnål), som befandt sig i kategorien under æresmedlem. Der var endnu ikke nogen, der havde modtaget Fortjenstnålen. Et bevis på, at der ikke havde været styr på ret meget i hovedbestyrelsen.
Dødsfald. Efter længere tids sygdom var Preben Kargaard død. Han blev 82 år. Preben Kargaard havde i en lang årrække været bestyrelsesmedlem og formand for spilleudvalget. Han var en meget afholdt leder.
Årets spillere: Aske Krohn (ynglinge), Emil Jensen (junior), Mo Thegler (drenge), Christian Svensson (lilleput), Isa Nielsen (dame junior), Marlene Larsen (piger) og Emma Ginman (lilleput piger).
Oktober 2004
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Førsteholdet kæmper videre. Henrik Engel gjorde status efter de første 10 kampe i 1. division efter klubben havde overtaget divisionsholdet: Køge (4-4), Ølstykke (1-1), HFK SønderjydskE (1-6), HIK (0-3), Fredericia (1-1), Frem (0-0), Skjold (0-4), Vejle (3-4), Fremad A. (0-2) og Dalum (5-1). Det var gået bedre end forventet, også selvom 3-1 mod Vejle hjemme fem minutter før tid sluttede med nederlag 3-4.
Dette var blad nummer 10, og den tiende 93’er i udlandet blev David Rasmussen, som var startet i tyske FC Hansa Rostock. David havde tidligere været i Zwolle i Holland, vendte hjem til B.93, blev hentet til FCN af Christian Andersen, kom på Ligalandsholdet og var nu igen kommet udenlands.
I den anden serie, gamle hæderkronede 93’er, var Palle ’Banks’ nået til Arvid Christensen, der af BT fik tilnavnet ’cyklonen’ efter en kamp i Vanløse Idrætspark mod B.1901. Arvid spillede 203 kampe/85 mål for klubben i 1960/70 og var en frygtet angriber, der gik gennem ild og vand. Han var i mange år den ukronede indendørskonge. I 1990 blev Arvid ramt af en hjerneblødning, som gør at han i dag futter rundt i en motoriseret kørestol. Han kan mødes hver tirsdag og på Østerbro Stadion i svinget ved Svømmehallen.
Det hele skal virke. En tresiders rapport om alt der var værd at vide om Fodboldafdelingen, skrevet af Hans Drachmann. Konklusionen var, at den gamle klub var på vej fremad igen med ungdomsarbejdet.
Klubben havde fire hold med i KBU’s pokalfinaler.
Drengene vandt 2-1 over Vanløse på to mål af Bashkim Kadrii. Lilleputterne vandt 4-2 over HIK. Det gik også godt i seniorafdelingen og oldboys. Pigeafdelingen var i stærk fremgang også.
Lilleput piger tabte pokalfinalen til Vanløse/Damsø (2-4 efs.), efter at været kommet bagud 0-1 efter otte sekunder!
Juniorholdet tabte pokalfinalen 0-1 til FCK. Holdet var – i vilkårlig rækkefølge -: Emil Jensen, Magnus Bank, Frederik Hansen, Daniel Stenderup, Mohammed Ali, Michael Andersen, Simon Glading, Alexander Vorobjov, Jesper Kolding og Morten Nielsen. Træner: Johan Lange.
Fodboldbladets redaktør Freddie Birtø havde været på jagt efter oplysninger om, hvad der var sket med de 31 spillere, der havde repræsenteret klubben på et af DBU’s unglandshold efter 1970. Det var spillere som Niclas Jensen, Tom Frederiksen, Flemming Olsen, Ronnie Meyer og Michael Jakobsen – altså en blanding af kendte og ukendte.
Klubbens æresmedlem Ove Bech Jensen bliver 85 år. I den anledning havde Palle ’Banks’ lavet en profil på denne hæderkronede mand, der havde stået på mål for 1. holdet, landsholdet og klubben (formand 1969/73).Da B.93 i 1946 vandt sit niende danmarksmesterskab, var der vist ikke mange der troede at det skulle blive det sidste de næste mange (foreløbig 65) år. Hver enkelt spiller havde fået deres egen lille profil af historievraget Palle ’Banks’.
I restaurationen havde Christina sagt op. Afløseren var Ole Klein, far til fire (heraf tre piger). De næste fem år var det Klein-familien der var restauratører.
August 2004
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Herre i eget hus, skrevet af Henrik Engel.
I starten af 2002 overtog Preben Elkjær og Thomas Olsen selskabet bag betalt fodbold, og bidrog til at redde B.93 (selskabet) fra en truende konkurs. Nu havde de samme så, uden varsel, valgt at give selskabet tilbage til B.93. Forinden havde træneren Peter Nielsen valgt at stoppe efter blot et halvt år på posten, selvom B.93 slap fri af nedrykningen i de sidste fire kampe mod: B.1913 (8-0), FCN (0-1), Vejle (1-0) og Randers (2-3).
Derved stod divisionsholdet uden træner, uden spillere og uden en krone på lommen. Og der var kun en måned til den nye turnering (1. division) startede. Der var dømt overarbejde til Henrik Engel, Johnny W. Hansen og Hans Drachmann m.fl. Det lykkedes, at få Danny Jung og Dan Lübbers til at overtage trænerjobbet som spillende trænere og med Niels Frederiksen som sportschef.
Hele 13 ud af 25 spillere fra foråret var væk, bl.a. Sladan Peric, Jonas Troest, Peter Nymann, Nicolas Drost og Tim Ilsø. Den nye divisionstruppen kom til at bestå af: Målmænd: Nicolas Nielsen, Andreas Schaarup og Selo Melovski. Forsvar: Dan Lübbers, Jonas Schumacher, Anders Bjerring Qvist, Michael Jensen, Martin L. Jensen, Carl Bjarke Petersen og Polat Bozkurt. Midtbane: Ole Puggaard, Peter Fensholm, Emil Christensen, Morten Kirk, Christian Brøndum, Rami Kais, Kim Madsen, Aske Krohn, Danny Mirabel, Patrick Vest og Emil Dyre Nielsen. Angreb: Danny Jung, Anders Hadberg, Benjamin Swetaz g Olcay Senoglu.
Ekstraordinært årsmøde i fodbold. Det var indkaldt i juni måned. Der skulle vælges nye folk, idet Johnny W. Hansen, Hans Drachmann og Hans Bay alle var valgt ind i hovedbestyrelsen. Erstatningerne til fodboldbestyrelsen blev, Per Petersen, Wlady Jatzcak og Kenneth Franklin.
I serien om 93’ere i udenlandske klubber var turen nået til Bajram Fetai, der fra telefonen kunne fortælle Henrik Engel om livet i Skotland.
OB som venskabsklub. Hans Hesselberg fra oldboysafdelingen fortalte om samarbejdet med de gamle fra OB. En gang om året mødtes man enten i Odense eller København.
1972-holdet – et historisk hold. Da B.93 i 1972 vandt 3. division/øst var det med 22 kampe-20 sejre-1 uafgjort-1 nederlag, målscore 74-16. Holdet opnåede således 93% af opnåelige point. Det er rekord for DM-turneringen. KB i 1947/48 (1. div.) og AGF i 1952/53 (2. div.) opnåede også fine resultater, men de fik sølle 92% af opnåelige point. Med denne statistik i baglommen gennemgik Palle ’Banks’ 72-holdet med Jens Kolding, Hans Paulander, Erling Bøje, Leif Kronholm, Henrik Juul, Stive Svend, Lange Bent, Ludo o.s.v.
Maj 2004
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Generalforsamlingen blev afholdt den 27. april på ’Slottet’. Der deltog 80 medlemmer, der for første gang i historien kunne konstatere, at der ikke var nogen form for adgangskontrol. Dirigent var advokat Torben Henriksen, og det var ikke første gang. Formanden gennem tre år, Niels Peter Hahnemann, havde valgt at stoppe. Efter det økonomiske katastrofeår i 2001 (underskud 1.300 tkr.), kom regnskabet for 2003 ud med et mindre overskud på 105 tkr. efter afskrivninger og renteudgifter på hele 350 tkr.
Moderklubben havde ikke fået en aftale på plads med A/S’et, hvilket skyldtes en indbyrdes uenighed i hovedbestyrelsen samt et anstrengt forhold til fodboldbestyrelsen. Salget af tennishallen til Sparta og bygning af en ny hal på Svanemølleanlægget var gået i stå pga. indbyrdes uenighed i hovedbestyrelsen.
Som ny formand valgtes Johnny W. Hansen, som sammen med Hans Bay (kasserer), Hans Drachmann (fodbold), Jørgen Ritnagel (fodbold), Svend Tøttrup (tennis) og Steen Bakmann (nu tennis) udgjorde den næsten nye hovedbestyrelse. Som suppleanter valgtes: Torben Klarskov (fodbold) og Henrik Andersen (tennis).
Divisionsholdet manglede fire kampe i 1. division, og lå med en placering som nummer 13 i overhængende nedrykningsfare. Og de sidste otte kampe havde været uden sejre. De sidste fire kampe var mod B.1913, FCN, Vejle og Randers.
Henrik Engel havde denne gang haft kontakt med Michael Jakobsen, der netop havde fået debut for sin nye klub PSV Eindhoven.
I artikelserien om gamle hæderkronede 93’er, var turen nået til Ole Petersen. Manden med klubrekorden på 409 kampe (1973/88), var blevet interviewet af Palle ’Banks’. Som seniortræner havde Ole P. haft: Knud Petersen (sin far), Erik Gynild, John Sinding, Erling Bøje, Erik Dennung, Lars Francker, Allan Steen og Karsten Aabrink. I perioden 1977/86 spillede B.93 i alt 311 kampe, og Ole P. var med i de 310 kampe (var skadet mod IF 32 i 1984) – det er da vildt. Han spillede flest kampe med Find Juhl (220), Jens Kolding (208) og Lars Hansen (183). De 10 sæsoner var i den bedste række.
Team Copenhagen var en nyskabelse etableret og finansieret af Københavns Kommune. Fonden skulle støtte eliteidrætsudøvere under 21 år. Den støttede ikke professionelle aktiviteter i aktieselskaber, som f.eks. ’B93 Copenhagen A/S’. Formand for Team Copenhagen var overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, med den tidligere håndboldlandsholdstræner Leif Mikkelsen som direktør.
Marts 2004
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Fodboldbestyrelsen måtte bruge megen tid på økonomien. Vi bliver også nødt til at sikre, at hovedbestyrelsens kasserer (Steen Bakmann) får lagt klubbens økonomi, bogføring og regnskab tilbage til klubben, så det bliver muligt for de valgte bestyrelser at følge med.
Anders Helsted, tennisspiller og arkitekt, var pludselig død under en skiferie i Østrig. Han blev kun 63 år. Da klubben flyttede ind i ’Slottet’, var det Anders der sørgede for indretningen. Desværre skæmmedes forholdet mellem Anders og Hovedbestyrelsen, da det kom til en retssag omkring plantegninger på en eventuel ny tennishal på Svanemølleanlægget.
Stadionudvalget så således ud: Michael Sorth Andersen (vagt og sikkerhed), Jørgen Pedersen (kontrollører), Jan Smith og Michael Hornhoff (salg), Janne Kolding (speaker) og Jens Kolding (presseservice).
Divisionsholdet med den nye træner Peter Nielsen havde denne trup: Nicolas Nielsen, Theis F. Rasmussen, Andreas Schaarup, Jimmy Müller, Sladan Peric, Tim Ilsø, Dan Lübbers, Michael Jensen, Polat Bozkurt, Jonas Troest, Michael Jørgensen, Jonas Schumacher, Bjarke Wind, Peter Nymann Mikkelsen, Morten Kirk, Ole Puggaard, Peter Fensholm, Glenn Marcher, Christian Brøndum, Patrick Vest, Kim Madsen, Nicolas Drost, Lars Andersen, Thomas Wagner og Anders Nygaard.
Interview med Poul Andersen, årgang 1928, tidligere landsholdsspiller og 202 kampe for B.93. Foretaget af Freddie Birtø.
I serien med ’vore’ udlandsproffer var turen nået til Niclas Jensen, der aktuelt spillede i Dortmund. Niclas havde netop spillet en landskamp mod Tyrkiet (1-0), hvor broderen Daniel også var med, og hvor Per Krøldrup fik sin debut. Niclas havde spillet i B.93 til ynglingetiden, og klubben vil altid være en væsentlig del af mig, kunne Niclas fortælle i telefonen til Henrik Engel.
B.93’s Ungdomsfond bestod af Jørgen Norsker (formand), Henrik Engel, Urs Schuppli, Finn ’Ludo’ Jensen, Jørgen Ritnagel og Palle ’Banks’ Jørgensen. Og 100 mandsklubbens bestyrelse var: Paul ’Ost’ Davidsen (formand), Henrik Lindholm, Jørgen Hammeken og Ole Axboe.
På DBU’s unglandshold var B.93 repræsenteret af Alexander Vorobjov (U16), Anders Bjerring Qvist (U17), Aske Krohn (U17), Bajram Fetai (U19) og Theis F. Rasmussen (U20).
Erik Brenting, tidligere divisionsdommer, på nu 86 år, havde været medlem af B.93 i 75 år. Brenting, der var en trofast tilskuer til divisionskampene, var linievogter til klubbens berømte jubilæumskamp mod Juventus (1-2) i 1953, hvor der var 41.800 tilskuere i Idrætsparken.
Den talentfulde angriber Bajram Fetai var blevet solgt til Glasgow Rangers. En anden af klubbens talentfulde angribere, Rajko Lekic, der nu spillede i Silkeborg, var kåret til årets fund i 1. division.
Runde fødselsdage i 2004. En nyt tiltag i Fodboldbladet var, at fortælle om medlemmer der fyldte rundt. I 2004 kunne bl.a. fortælles om Ole Petersen (50 år), Hans Bay (50 år), Kaj Boll (70 år), Jørgen Skolelærer (70 år), Knud P. (80 år) og Ove Jensen (85 år).
Skrevet af Palle “Banks” Jørgensen, juni 2011.
