Her finder du beskrivelser af fodboldbladene i 2003.
Hver udgivelse har en beskrivelse af indholdet og giver dermed en unik forståelse af B.93’s historie for eftertiden. Du finder en oversigt over PDF’er til alle medlemsblade siden juni 2012 på denne side.
Læs om fodboldbladene i 2003 herunder.
December 2003
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Divisionsholdets placering i 1. division efter første halvdel var en 11. plads med 15 kampe og 16 point, som betød, at der var seks point ned til nedrykningsstregen. I Ølstykke tabte B.93 med 4-5 efter en vanvittig kamp, hvor Mads Junker scorede det afgørende mål. Til gengæld vandt B.93 med 5-3 i Vejle, og det var første gang siden 1914, at B.93 havde vundet i Vejle.
Træneren Jesper Pedersen, der havde været i klubben i tre år, blev ved årsskiftet afløst af FCK’s assistenttræner Peter Nielsen. Redaktøren af Fodboldbladet præsenterede den nye træner, som der blev stillet store forventninger til, også selvom han ikke tidligere havde været cheftræner.
16 år og professionel i Aston Villa. Denne gang havde Henrik Engel talt med Magnus Troest, der var på en ungdomskontrakt i den engelske storklub. Klubbens førsteholdsmålmand var danske Thomas Sørensen.
I artikelserien om gamle koryfæer var bladet nået til Jens Kolding, som blev interviewet af den faste udsendte medarbejder Palle ’Banks’. Som bekendt var Jens fire år i Roda og noget senere to år i Brøndby. Jens havde brugt en del tid på, at sætte sit eget hold blandt tidligere klub- og landsholdskammerater. Da han havde brugt så megen tid, gengiver vi holdet her: Henrik Juul – Leif Kronholm, Sten Ziegler, Finn ’Ludo’ Jensen, Hans Paulander – Jan Højland, John ’Faxe’ Jensen, Allan Simonsen – Adrie Koster, Dick Naninga og Jens Kolding.
Årets spillere: Lasse Nielsen (3. holdet), Jakob Kristensen (ynglinge), Morten Nielsen (junior), Ibrahim Kayiran (drenge), Milos Gajic (lilleput), Jasin Khayet (miniput) og Anne Sofie Larsen (piger).
Drengeholdet vandt både turneringen (foran KB) og pokalfinalen (1-0 over KB). Træneren Morten Grahn havde denne talentfulde trup: Mo Thegler, Christian Herløv, Elias Mortensen, Mads Heisterberg, Mathias Jørgensen (Zanka), Frederik Hansen, Jesper Kolding, Mikkel London, Rasmus Hasselberg, Magnus Bank, Kenneth Lindberg, Sebastian Clausen, Nabi Dogan, Emil Andersen, Emil Koefoed, Peter Emil Hahnemann, Magnus Ekman, Alexander Zabello, Billal Oali, Steffen Jatczak og Pafoday Fofana
September 2003
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
De nye folk og fremtiden. Det var tre måneder siden, at den nye Fodboldbestyrelse blev valgt med det klare mål at få skabt en god stemning og ny dynamik i vor fodboldafdeling. Fodboldbladet havde lavet en miniprofil på bestyrelsen: Johnny W. Hansen (formand), Jørgen Ritnagel (næstformand), Jørgen Norsker (økonomi), Niels Frederiksen (ungdomselite), Ala Mohammed (trænere), Hans Bay (baner og træningstider), Kenneth Carstensen (forældrearbejdet) og Hans Drachmann (information).
Medlemstallet i fodbold var nede på 712 hvilket betød, at B.93 var nede på en 7. plads i KBU. Øverst lå Skjold med 1301 medlemmer, herefter kom HIK med 900 medlemmer. De urolige tider i B.93 efter katastrofeåret 2001 havde betydet, at klubben havde mistet en del ungdom under 18 år. Skjold stod foran nye udfordringer, idet deres formand gennem mange år Thomas Christensen havde fået arbejde i Odense.
I serien med 93’ere i udenlandske klubber havde Henrik Engel denne gang talt med målmanden Brian Jensen, der via AZ Alkmar i Holland var kommet til engelske West Bromwich, hvor han fik det nok så velkendte øgenavn ’The Beast’. Han var netop skiftet til Burnley.
Jeg forstår ikke 93. Det var overskriften på den samtale Henrik Engel, havde haft med klubbens tidligere træner Christian Andersen (1999/efterår – 2000/ultimo), der var skiftet til Peter Brixtoftes Farum Boldklub. Sit indgående kendskab til B.93 betød, at Christian tog en del spillere med, bl.a. talentet Bashkim Ziberi. Jeg forstår ikke, at 93 ikke ville forlænge med ham. Jeg troede, at det var derfor Thomas Olsen og Preben Elkjær gik ind i klubben for netop at dyrke talentmassen og gøre det til en forretning, var Christians mening om den sag.
Juni 2003
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Klubbens 110 års jubilæumsskrift var udkommet, og kunne afhentes gratis på kontoret. Museumsudvalget, som senere skiftede navn til Kulturudvalget, arrangerede en mindre reception på selve dagen den 19. maj. Dagen blev også benyttet til, at afsløre ’Wall of Fame’, en portrætserie af klubbens 30 største idrætsprofiler, indenfor fodbold, tennis, cricket og bordtennis. Endvidere afsløredes to historieplakater med de 22 vigtigste årstal i klubbens 110-årige historie.
Jørgen Troest var fysisk træner for divisionsholdet. Hans to sønner Jonas (18 år) og Magnus (16 år) var begge meget talentfulde spillere i klubben.
Som ’Mr. Nice Guy’ kommer man ikke langt. Det var overskriften, på det interview Henrik Engel havde haft med endnu en af vore tidligere spillere i udlandet. Denne gang var det Morten Karlsen, kaldet ’Karl’, der havde spillet i Zwolle i Holland siden sommeren 2002.
Fodboldbestyrelsen havde afholdt ekstraordinært årsmøde den 4. juni. Det meste af den siddende bestyrelse blev udskiftet, bl.a. formanden Erik Bjergfeldt. Den nye bestyrelse blev: Johnny Hansen (formand), Hans Drachmann (sekretær), Jørgen Norsker, Jørgen Ritnagel, Niels Frederiksen og Kenneth Carstensen samt suppleanterne Hans Bay og Ala Mohammed. Den nye bestyrelse fik nok at se til, idet der skulle ryddes op en del steder, bl.a. skulle bredden styrkes, hvorfor man nedlagde CFC og CFA. Den 4. juni 2003 var en af de vigtigere datoer i klubbens historie.
Divisionsholdet klarede sig endnu engang fri af nedrykningsfare fra 1. division. Det skete i næstsidste kamp, hvor Herfølge på Østerbro Stadion blev besejret med 2-0 på mål af Slandan Peric og Peter Fensholm.
Wall of Fame. Der blev bragt miniprofil på de 17 fodboldspillere, nemlig: Johannes Gandil, Anthon Olsen, Michael Rohde, Fritz Tarp, Poul Zølck, Svend Jensen, Poul L. Hansen, Kaj Hansen, Jørgen Hammeken, Ove Jensen, Svend ’Boston’ Nielsen, Poul Andersen, Jørgen Jacobsen, Bernhard Deneke, Tom Søndergaard, Jens Kolding og Ole Petersen (senere er Knud Petersen og Erling Bøje kommet med, red.).
Hovedbestyrelsen: Niels Peter Hahnemann (formand), Steen Bakmann (kasserer), Svend Tøttrup (tennisformand), Kristian Salomonsen (tennis), Johnny Hansen (fodboldformand) og Erik Baagøe (fodbold).
Marts 2003
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Ryggen mod muren. Divisionsholdet i 1. division lå på en 13. plads efter første halvdel, med et forspring på tre point til Hvidovre, der befandt sig lige under stregen. Træneren Jesper Pedersen lagde ikke skjul på, at det i foråret – i lighed med sidste sæson – handlede om at overleve. I alfabetisk orden så truppen således ud: Polat Bozkurt, Christian Brøndum, Peter Fensholm, Bajram Fetai, Tem Hansen, Michael Jakobsen, Michael Jensen, Michael Jørgensen, Dan Lübbers, Niels Madsen, Glenn Marcher, Dennis Bo Mortensen, Emil Dyre Nielsen, Nicolas Nielsen, Anders Nygaard, Sladan Peric, Martin Pedersen, Ole Puggaard, Theis F. Rasmussen, Peter Rewers, Albert Rønning-Andersson, René Tengstedt, Jonas Troest, Patrick Vest og Bashkim Ziberi.
Årets spillere, kåret ved årsmødet: Michael Lohmann (2. holdet), Jeff Dreyer (3-7. holdene), Theis F. Rasmussen (ynglinge), Michael Jakobsen (junior), Edmund Bidjeck (drenge), Nabi Dogan (lilleput) og Tine Skov Gyrsting (piger).
Daniel Jensen vil helst til Spanien. Var overskriften på det interview som Henrik Engel havde lavet med Daniel Jensen, der var kommet til Heerenveen i Holland, efter han havde været med til at spille B.93 op i Superligaen, sommeren 1998.
Samtale med Jørgen Hammeken. Fodboldbladet startede i sidste nummer med samtaler med gamle hæderkronede medlemmer (Ove Jensen). Denne gang havde Palle ’Banks’ interviewet den tidligere landsholdsspiller 84-årige Jørgen Hammeken, som var en fortælleglad person.
Oldboys generalforsamlingen forløb uden håndgemæng. Der var mødt 26 medlemmer. Bestyrelsen: Jørgen Ritnagel (formand), Ole Petersen (kasserer) og Per Jürgensen (sekretær) blev genvalgt. Det samme gjaldt revisor Finn ’Ludo’ Jensen.
Januar 2003
Fodboldblad. Chefredaktør: Freddie Birtø
Redaktørens forord: Så kom vi i gang med Fodboldbladet i et spændende design udarbejdet af unge elever på Københavns Tekniske Skole. Der var en stor tilfredshed blandt medlemmerne over der igen var kommet et medlemsblad for fodbold.
Klubbens 2. hold var rykket fra Københavnsserien til Kvalifikationsrækken. Træner for holdet var Flemming ’Fad’ Johansen og Bo Lauritsen. Spillerne var: Kasper Thrane, Mikkel ’Ræv’ Jensen, Morten Grahn, Christopher Rude, Simon Lübecker, Martin Lübecker, Amara Bjergskov, Dennis Andersen, Gustav Cudjoe, Mads Kusk, Karsten Jancker, Ole Scharff, Morten Andersen, Jacob ’Kødben’ Larsen, Michael Lohmann (anf.), Jacob Kromann og Polat Bozkurt.
Patrick Mtiliga stortrives i Holland. Det var overskriften på det interview som Henrik Engel havde lavet med den tidligere 93’er (13 kampe i 1999, superligaen).
Klubbens 110 års jubilæum nærmede sig. Klubben havde ingen planer om at markere dagen. Museumsudvalget, der bestod af Jørgen Norsker, Kai Orla Jensen, Freddie Birtø, Hans Hesselberg og Palle ’Banks’ Jørgensen, udgav et mindre jubilæumsskrift på 32 sider, som var en form for tillæg til klubbens 100 års jubilæumsskrift. Redaktionen bestod af Freddie Birtø (ansvarsh.), Andrea Balogh (tennis) og Palle ’Banks’ Jørgensen (fodbold).
To gamle målmænd mødes. Det var overskriften på et interview med den tidligere landsholdsmålmand og formand Ove Jensen, foretaget af Palle ’Banks’.
Spillere i udlandet med en fortid i B.93. Det fiktive hold var: Brian Jensen – Morten Karlsen, Per Krøldrup, Sladan Peric, Niclas Jensen – Daniel Jensen, Per Frandsen, Patrick Mtiliga – Dennis Rommedal, Marc Nygaard og Thomas Christiansen. Der var samtidig en miniprofil på hver enkelt spiller.
Hvad er CFC og CFA? Det var elitebetegnelsen for junior- og ynglingeafdelingen (Copenhagen Football Academy) og for drenge og lilleputter (Copenhagen Football College). Lederne af dette ITU-projekt var Steen Bakmann (ansvarlig) og trænerne Johan Lange og Sune Nielsen.
Pige-afdelingen udvider. I den kommende sæson ville man stille et hold af lilleputter (årgang 1991/92) og et pigehold (årgang 1989/90). Som ny træner var Frank Rasmussen, gammel førsteholdsspiller og indendørsprofessionel i USA, tiltrådt.
Hovedbestyrelsen: Niels Peter Hahnemann (formand), Jon Bremerskov (næstformand), Steen Bakmann (kasserer), Svend Tøttrup (tennis), Erik Bjergfeldt (fodbold) og Erik Baagøe (fodbold).
Skrevet af Palle “Banks” Jørgensen, juni 2011.
