4. Johannes Gandil (født 21.05.1873/død 07.03.1956) – Æresmedlem i 1925 (51 år)
Johannes Gandil blev æresmedlem i 1925, efter fremtrædende roller både på- og udenfor banen.
Han nåede for B.93 at spille 82 kampe/81 mål i perioden 1896/09. Da der blev indført landskampe i 1908 var Gandil i karrierens efterår. Han nåede akkurat at få sin debut på A-landsholdet i landskamp nr. to i historien. Det var OL-kampen i London/1908 mod Frankrig (A-hold), som gav en rekordsejr på 17-1.
Gandil blev knæskadet, og denne skade bevirkede, at det blev “starten på enden” af en stor karriere. Johannes var 35 år da han debuterede, og var i små – pudsigt nok – 93 år den ældste debutant gennem tiderne. Rekorden blev slået i 2001 af målmanden Peter Kjær, der var 19 dage ældre.
Gandil var en fantastisk fodboldspiller. Høj, kraftbetonet, lynende hurtig – og med en eminent boldbehandling. Han var i sin periode i en klasse for sig selv som højre wing. Havde han været englænder, var han uden tvivl blevet verdensberømt på sit fodboldspil. Han var en usvigelig sikker afslutter, han brændte aldrig en oplagt målchance.
Gandil var hovedmanden bag indførelse af fodbold i B.93, som var startet som ’Cricketklubben af 1893’. Tre år senere kom der fodbold på programmet, og det var jo en rigtig god idé (for hvem skulle man ellers have spillet for, red.). I medfør af fodboldens indtog tog klubben i 1896 navneforandring til ’Boldklubben af 1893’.
Gandil, som havde præliminæreksamen fra Pastor Andreasens Realskole, København, blev forstkandidat fra Landbohøjskolen i 1899.
Han var en af dansk fodbolds stoute skikkelser, og han gik under betegnelsen “Fodboldkonsulen”. Gandil var hovedmanden bag det gigantiske værk på 720 sider (vægt 3,2 kg), “Dansk Fodbold”, der udkom i 1939, og som er et helt unikt og uvurderligt kildeskrift for eftertiden.
Han var redaktør af “Sportsbladet” (1908-41) – sad i DBU’s bestyrelse (1923-40) – sad i B93’s bestyrelse (1895-1944) – altså i hele 49 år!!
Gandil deltog også i OL i år 1900/Paris, men det var i 100 meter løb, hvor han i indledende heat blev nummer to i tiden 11,4 sek. Han modtog DBU’s guld-emblem (1935) og blev Ridder af Dannebrog (1943, på klubbens 50 års jibilæumsdag).
Han blev tildelt DIF’s ærestegn i 1933, men ønskede ikke at modtage det (uvist af hvilken årsag). Storebroderen var I. C. Gandil, formand for B.93 (1902-15).
