25. Jens Kampmann (f. 30-03-1937) – Æresmedlem i 2022 (85 år)
Jens Kampmann blev udnævnt til æresmedlem på klubbens generalforsamling 26. april 2022, som sædvanen tro blev afholdt på ’Slottet’ på Svanemølleanlægget.
Det var klubformanden Hans Drachmann, der begrundede udnævnelsen. Jens Kampmann har i flere perioder gennem et langt medlemskab ydet en stor og meget værdifuld indsats for B.93.
Han var formand for klubben i 1983 til 1986, hvor klubbens 1. hold i i fodbold i nogle af årene spillede i den bedste række, og hvor vores tennisspillere fejrede mange triumfer og hentede adskillige Danmarksmesterskaber til klubben.
Han var dengang som formand aktiv i renoveringen af den gamle tennishal ved Østerbro Stadion, som blev sat i stand for 3,5 millioner kroner. Et guldæg for klubben, som B.93 senere skulle få stor gavn af.
Godt 20 år senere trådte han nemlig til igen i en særdeles vigtig rolle, da han blev formand for klubbens halselskab, Østerbro Idrætspark A/S, der stod bag opførelsen af den nye tennishal med fire indendørs baner.
Han var helt afgørende for, at der blev skaffet finansiering og fælles opbakning i klubben bag den løsning, der blev valgt.
Værdien af det arbejde står i dag lysende klart for alle. Hallen par sportslig været en kæmpegevinst for B.93, og den har også bidraget til en sund økonomi, som gør, at B.93 ikke som sådan er at blæse omkuld.
Kampmann har været aktiv tennisspiller i en årrække med fast banetid i tennishallen i weekenden. Han har været medlem af klubben i 43 år.
Jens Kampmann, cand.polit, er søn af tidligere Statsminister Viggo Kampmann. Jens blev den først Miljøminister i 1977, og blev senere minister for Skatter og afgifter. Efter sin politiske karriere blev han direktør for Miljøstyrelsen, og sad derudover i et utal af bestyrelser.

