1. C. A. Tesch (født 11.04.1856/død 29.10.1943) – æresmedlem i 1901 (45 år)
Carl Albert Tesch blev klubbens suverænt første – og yngste – æresmedlem i 1901.
Og der gemmer sig den interessante historie, at han rent faktisk aldrig har været medlem af klubben. Da klubben i 1900 stod overfor store udvidelsesplaner med eget baneanlæg henvendte P. N. Holst fra bestyrelsen sig til sin ungdomsven C. A. Tesch.
C. A. Tesch der var tømrermester og legatstifter indvilgede i at rejse det senere så berømte plankeværk rundt om hele anlægget på P. H. Lings Allé på kredit.
Det næste problem der skulle klares, var opførelsen af klubbens pavillion (klubhus), og hertil krævedes langt større midler. Men P. N. Holst var ikke idrætsmand blot af navn, han klarede også denne hurdle med glans, idet han også fik C. A. Tesch til at påtage sig denne opgave. Det var en bedrift efter datidens forhold. Klubben var fattig.
Det står hen i det uvisse om C. A. Tesch nogensinde fik dækket sine byggeudgifter.
Til gengæld er det ganske vist, at blev han udnævnt som æresmedlem – klubbens første – ved afslutningen af byggerierne i 1901.
Først 24 år senere fik han en kollega indenfor æresmedlemer i B.93, og det var ganske passende hans ungdomsven P. N. Holst.
Carl Albert Tesch blev gift 15.08.1883 med Laura Johanne Margrethe Bindseil (f. 09.10.1861 – død 09.03.1943). Ægteparret boede i Helsingborg ved deres begges død i løbet af 1943.

