(2017)
Sune Lærkedahl Jensen, født 08-08-1982. Tiltrådt 01-01-2017.
Det var overraskende da Morten Rutkjær fik opsagt sin kontrakt i november 2016. ApS-selskabet ville have en fuldtidstræner, der også skulle være overordnet træner for klubbens øvrige elitehold (ungdom). Så derfor var det overraskende, at man udnævnte klubbens U19- og talentchef, den 34-årige Sune Lærkedahl Jensen.
Sunes karriere som fodboldspiller er begrænset. Han var ungdomsspiller i ØB (som nu hedder ØIF) fra 5-18 år. En alvorlig knæskade fik han til, at i stedet satse på en trænerkarriere, som p.t. ser således ud: Ungdomstræner i ØB/ØIF (2000/03), BK Skjold (2004/06), BK Frem (2007/08), Hvidovre (2009), FC Nordsjælland (2010/13) og B.93 (2014/16).
Sune, der er uddannet pædagog, startede som U17-træner, kort tid efter blev han U19-træner og samtidig sportslig ansvarlig for hele klubbens ungdom, som var et fuldtidsjob. Sune har DBU’s A-trænerlicens.
Sunes første opgave, efter de sædvanlige træningskampe, bliver noget af en ilddåb, pokalkampen i Parken mod giganten FC København.
Sunes første turneringskamp var en hjemmekamp (på Gentofte Stadion) mod Greve (2-1). Det var første kamp i 2 division, oprykningsspil. B.93 sluttede som nummer 5 ud af de 12 hold. I efteråret 2017 blev B.93 nummer 5, og kom derved i nedrykningsspillet. Og Sune blev rykket tilbage til ungdomsafdelingen. Kort tid efter rykkede han til Brøndbys ungdomsafdeling.
8. februar 2017, opdateret 23. februar 2020 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

