(1955 – 1956, 1960 og 1962)
Poul Zølck, f. 28-10-1901. I sæsonen 1954/55 havde B.93 haft AB’eren Arne Kleven som træner. Da bestyrelsen ikke ville forlænge med Kleven, skulle der i hast findes en ny. Poul Zølck, også kendt som ’Bageren’, tilbød sig, og det var ikke af økonomiske årsager, han fik nemlig, som han selv sagde det, ’ikke en disse’ for det. Bestyrelsen var lidt betænkelig om, han nu kunne klare to hold (1. og 2. holdet), og indkaldte ham til foretræde for bestyrelsen. Zølck ville heller ikke have nogen medhjælpere. Hvis der var nogle der ikke ville lystre, så rydder jeg bare banen, forklarede han de høje herrer. Efter den katastrofale nedrykning i 1954 var det anden sæson i den næstbedste række (2. division). Det magede sig sådan, at B.93 i sidste runde skulle møde Vejle i Idrætsparken i en kamp om oprykning. Vejle kunne klare sig med uafgjort. Hvis B.93 vandt, var de samtidig afhængig af om OB vandt hjemme over Randers – og i givet fald med hvor meget (OB’s målkvotient var marginal bedre end B.93’s). Kampen der blevet overværet af 27.000 tilskuere, blev vundet med 2-1 af Vejle, som derved rykkede op i den bedste række for første gang nogensinde.
Efter sæsonen rykkede Poul Zølck som aftalt tilbage til sine ungdomshold, og hans job blev overtaget af Leo Nielsen. Det var ikke sidste gang der blev brug for Zølck. Da Frank Petersen i 1960 rejste om sommeren, hyrede man Bendt Jørgensen (Frem). Det viste sig, at han ikke magtede opgaven, og Zølck trådte til i de to sidste skæbnesvangre kampe mod Brønshøj (4-4) og KFUM (0-0). Derved reddede B.93 livet i 2. division. I 1962 var den gal igen. Efter forårets 11 kampe var B.93 i alvorlig fare, og bestyrelsen fandt det nødvendigt, at udskifte Halvor Larsen med Poul Zølck. Det blev et underligt efterår, efter sejre i fem af de første seks kampe var B.93 tæt på oprykning, men tabte så 3-5 i Vanløse Idrætspark mod Frem med ’Osten’ i spidsen. Før sidste kamp, ude mod Frem Sakskøbing, skulle man bruge et point for at være sikker på at undgå nedrykning. B.93 vandt 1-0 over bundholdet på et mål af Svend Petersen. Afstanden mellem nr. 2 (B1901) og nr. 10 (SIF) var bare fire point. På ny havde Zølck løst sin opgave. Under kampene opholdt han sig for det meste udenfor stadion, hvor han vandrede hvileløst rundt. Han havde ikke nerver til at se kampene.
I starten af 50’erne var Zølck træner for Roskilde, Lyngby og Birkerød, alle steder ulønnet. Da Lyngby rykkede op i 3. division i 1953, fik han dog 300 kroner i rejsepenge for hele året. Han tog ikke med til Jylland, da Lyngby skulle spille den afgørende kamp, han nøjedes han med at sende et lykønskningstelegram – typisk for Zølck. Ellers var Poul Zølck for det meste ungdomstræner i B.93, og drengene – og deres mødre – forgudede Hr. Zølck. God opførelse og rene negle var det han lagde mest vægt på.
Som spiller var Poul Zølck også noget særligt. Han spillede 168 kampe/6 mål i perioden 1922/35. Det blev også til 11 A-landskampe. Han vandt DM fem gange (1927, 1929, 1930, 1934 og 1935). Zølck, der var konge på Hviids Vinstue og i Exalon, boede hele sit liv sammen med sin søster – også her var det “Bager” der var konge. Han var en fortræffelig fløjhalf, spillestilen kunne forekomme kontant og akavet, men han var utrættelig og havde en meget stor aktionsradius. Han forstod at tackle igennem og ofte forekom det, at modspilleren rejste sig fortumlet og spurgte ”fik du nummeret på bilen”. Det var bare en af hans mange historier.
Zølck var bagersøn fra Istedgade, og da han gik i faderens fodspor, var det oplagt at kalde ham “Bager”. Han var en helt igennem utrolig festlig person, om hvem der kunne skrives mange bøger. Han var let genkendelig, idet hans ører stod vinkelret ud fra hovedet og næsen var veludviklet – og så var han som regel iført en brun kameluldsfrakke og med et halstørklæde på adskillige meter slynget rundt om kroppen. Et af hans mange valgsprog var: “93’er er ikke noget man bliver, det er noget man er”. Zølck, der var konge på Hviids Vinstue og i Exalon, boede hele sit liv sammen med sin søster – også her var det “Bager” der var konge. Denne vidunderlige person døde 27-03-1975 som 73-årig.
19. oktober 2012 / Palle ‘Banks’ Jørgensen
