Kim Engstrøm

(2022 – 2024)

Kim Engstrøm, f. 29-10-1979 (Fyn), blev træneren der afløste Thomas Nørgaard, som blev frigivet da han fik et trænerjob i Prag.

Fynboen Kim Engstrøm på 42 år var et relativt ubeskrevet blad på senior niveau, da det blev offentliggjort, at han var den nye træner i B.93 i juli 2022. Kim havde en fortid som spiller i fynske Langeskov og B1913. Han startede som træner i samme klubber og fortsatte som træner i Vejle, hvor han var ungdomstræner og hjælpetræner for Vejles divisionshold, i alt seks år. I perioden 2016/22 var han U19-træner for OB, hvor han førte holdet til dansk mester i 2020. Blandt spillerne var Robin Østrøm, som Kim havde fundet i netop B.93.

I foråret 2022 blev han seniortræner for færøske HB Thorshavn, Efter blot 10 kampe (2 nederlag) blev han fyret. Det var ikke usædvanlig, Kim var den 25. træner i løbet af 20 år.

Kim har haft en flot start i 2. division, hvor B.93 ligger side om side med Esbjerg, Aarhus Fremad og AB i toppen af rækken. Et spændende forår 2023 er i vente. Det blev som ventet et spændende forår, som sluttede med, at Kolding og B.93 satte sig på de to oprykningspladser til 1. division (Nordic Bet Ligaen).

Kim har valgt, at blive boende i Odense. Så han kender turen Odense-Østerbro-Odense ret godt GPS’en er unødvendig.

Den første sæson (2023/24) i den næstbedste række var en succes. B.93 sluttede på 9 .pladsen, hele 12 point over den frygtede nedrykningsstreg (Næstved og Helsingør). Starten på sæson to var lidt blandede bolsjer, men ved vinterpausen i december lå B.93 dog over stregen (HB Køge og Roskilde). Det var noget overraskende, at Kim blev fyret i december 2024. Kim fandt sig hurtigt et nyt job i Middelfart. Så han var nok glad han var blevet boende på Fyn.

27. januar 2025 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

Post-season interview med Kim Engstrøm