(1959)
Arno Kaj Nielsen, f. 15-10-1914/Østerbro. Efter dramaet i Næstved i 1958 var B.93 rykket op i den bedste række. Da Leo Nielsen ikke fortsatte, skulle der altså findes en ny. Valget faldt på Arno Nielsen, en af klubbens egne. Arno var den næstældste af de fem fodboldglade Nielsen-brødre fra Brumleby, der alle kom på B93s 1. hold. Tre af brødrene kom på A-landsholdet, hvilket er dansk rekord. Alle fem brødre havde øgenavne – ældst var Henry (født 1913/Brormand/6 landskampe), derefter Arno (født 1914/Tju-hej/2 landskampe), Helmut (født 1919/Denger), Bent (født 1923/Bitter) og Svend (født 1928/Boston/13 landskampe).
Arno var en relativ lille fløjhalf, som altid leverede en stor arbejdsindsats. Han var den første i B.93, der opnåede at spille 100 klubkampe i træk. Arno vandt DM i 1935, 1939 og 1942. Karrieren sluttede brat, da han i 1943 under krigen var nødt til at flygte til Sverige. Råbalancen sagde 135 kampe/17 mål (1933/43). Da han vendte hjem mange år senere, blev han var ungdomstræner og sekundatræner i B.93. Det blev ingen succes for den altid meget venlige Arno Nielsen, at være 1. holdstræner. Det var ventet, at B.93 ville få det svært som oprykker, og det kom så afgjort til at holde stik.De 22 kampe indbragte to sejre (1-0 over B1903 og 2-0 over Frem) og to uafgjorte (1-1 mod B1903 og 1-1 mod Skovshoved) og 18 nederlag (0-4 mod Vejle, OB og Esbjerg som de største).
Holdet i første kamp var: 1. Kurt Hansen – 2. Leif Rønnow, 3. Anders Yrfeldt – 4. Jørgen Jacobsen, 5. Leif Petersen, 6. Børge Christensen – 7. Kurt Haargaard, 8. Leif Nielsen, 9. Kurt Olsen, 10. John Jensen og 11. Ole Andersen. I alt blev benyttet 25 spillere, bl.a. Tommy Andersen, Palle Mogensen, Leif Petersen, Henry Jørgensen, Henning Bjerregaard og Poul Andersen (skadet hele foråret). Der var også en enkelt kamp til Jørgen Sundquist og i sidste kamp debut til Bjarne Eklund. Den tidligere ØB’er 37-årige Helge Bronée var vendt hjem fra Italien, og kom til B.93 via Rødovre, og opnåede fem kampe, inden han brækkede benet.
De sidste fem der var med i den rekordagtige dårlige sæson var Jørgen Jørgensen, Erik Jepsen, Hans E. Petersen, Per Ove Svensson og Bjarne Nielsen (Bokser). Efter sæsonen vendte Arno tilbage som ungdomstræner, det var for 1. junior med bl.a. Tom Søndergaard, Bent Nobby Olsen, Peter Larsen – og på kassen Palle ’Banks’ Jørgensen. Arno døde 23-12-1988, han boede i Herlev og blev 74 år.
19. oktober 2012 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

