Alexander Vorobjov, født 17-05-1988 (Rusland), angriber, 5 kampe/1 mål (2006/07). Spillede 15 landskampe på diverse ung-landshold: U18/4 kampe, U17/9 kampe og U16/2 kampe i perioden 2004/06. Alla kampene for B.93.
Alexanders landsholdsdebut i 2004 på U16-landsholdet var med spillere som Andreas Bjelland, Frederik Krabbe, Michael Lumb, Mike Jensen og Nicklas Bendtner.
Alexander var med til at vinde KBU-pokalfinalen for U19 over Frem (4-2).
Det meget stærke hold var med spillere som: Emil Jensen (målmand), Mathias Zanka Jørgensen, Emil Farver, Mikkel London, Mads Heisterberg, Simon Nielsen, Jesper Kolding, Mohammed Ali (2 mål) og Simon Glarding (1 mål).
Alexander var en af klubbens egne talenter. Han var en lille spiller med en stor speed. Russisk fødte Alexander debuterede som 18-årig på førsteholdet den 15. oktober 2006 i udekampen mod Slagelse. Det var kamp nummer 11 i 2. division/øst i sæsonen 2006/07.
Holdet var: Nicolas Nielsen – Morten Jørgensen, Mark Strøm, Carl Bjarke Petersen, Quang Pham – Claus Nielsen, Troels Jensen, Thomas Høegh – Glenn Marcher, Henrik Lyngsø Olsen og Ronny B. Petersen. På bænken: Heine Lysemose (målmand), Kristian Nielsen, Morten Sørensen og Alexander Vorobjov. Træner: Michael Schäfer.
Kampen sluttede 2-2, efter Slagelse havde ført 2-0 ved pausen. Kristian Nielsen og Thomas Høegh scorede i 2. halvleg. Alexander, der kom med i sidste øjeblik efter afbud fra Peter Fensholm, kom på banen i 2. halvleg ved stillingen 2-2.
Alexander spillede alle sine fem kampe i sæsonen 2006/07. Han scorede mod Stenløse hjemme (4-0). Det blev hans sidste kamp.
Alexander Vobrojov skiftede til HIK i 2007.
18. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

