Tandrup, Kim

Kim Dahlgaard Iris Tandrup, født 08-01-1987 (Husum, København), midtbanespiller, 13 kampe/2 mål (2012/13).

Kim kom til klubben fra Birkerød i efteråret 2012. Trafikretningen var passende, idet B.93 efter nedrykningen til Danmarksserien i foråret 2012, havde mistet hele fire spillere til Birkerød, nemlig Mourad El Bariaki, Mads Nielsen, Omar Roshani og Wissam Nielsen.

Kim Tandrup, der er en driblestærk midtbanspiller med et godt skud, har som senior spillet for: FC København (2006/08 – 2. hold), Frem (2008), Fremad Amager (2011) og Birkerød (2012/foråret).

Kim havde spillet en enkelt U20-landskamp i 2006. Det var mod USA (2-2) i Ni Milk Cup i Nordirland. Det danske hold var med bl.a. Thomas Seidelin, Thomas Enevoldsen, Brian Nielsen, Nicki Bille Nielsen og tre med 93-relation, nemlig Danny Mirabel, Anders Bjerring Qvist og Aske Krohn. I pausen blev Kim udskiftet med Lasse Nielsen.

Kim spillede 10 kampe for B.93 i efteråret, uden at blive udskiftet. Til gengæld startede han alle 10 kampe, på bænken. Han debuterede i hjemmekampen mod BGA (2-0), hvor han afløste en skadet Danny Mirabel efter en halv time. Kim var med i de efterfølgende ni kampe. Han spillede således 10 kampe i træk, alle på som indskifter. En lidt usædvanlig rekord.

Sit enlige mål scorede Kim mod Vallensbæk IF i pokalturneringen, hvor han i straffesparkskonkurrencen sikkert scorede på holdets tredje spark. Efter hvert hold havde sparket syv gange vandt B.93 konkurrencen med 6-5 og kampen med 7-6.

I foråret 2013 blev det kun til tre kampe, pokalkampe mod FC Sydhavnen (7-0) og Rødovre (3-0) begge på bænken. I sæsonens sidste turneringskamp mod B1903, der kun havde kostmetisk betydning for B.93, der allerede var sikret førstepladsen, var Kim for første gang indestarter. Det blev også sidste gang, idet han stoppede i sommerpausen pga. manglende tid.

Kim Dahlgaard Tandrup fik i 2007 sig et ekstra navn, så nu hedder han også Iris. Et forsinket tillykke.

19. juni 2013 / Palle ‘Banks’ Jørgensen