Rechtman, René

René Rechtmann, født 13-10-1970 (RH, København), angriber, 5 kampe/0 mål (1995/96).

René Rechtmann kom fra den jødiske klub Hakoah. Han var en angrebsspiller, helst på venstre fløj, der i høj grad levede på sin hurtighed.

René havde spillet tre år på 2. holdet, da der endelig blev brug for ham på førsteholdet. Han debuterede som 24-årig i hjemmekampen mod B1909 den 11. november 1995 på Østerbro Stadion. En kamp i 1. divisio.

Holdet var: Jan Hoffmann – Dan Lübbers, Henrik Fricke, Thomas Jensen, Michael Madsen – Riffi Haddaoui, Peter Madsen, Peter Bo Hansen, Per Sefort, Morten B. Nielsen og Mukremin Jasar. På bænken: Jacob Sørensen, David Rasmussen og René Rechtmann. Træner: Johnny Petersen.

Kampen blev vundet med 5-2, målscorer Morten B. Nielsen (2), Mukremin Jasar (2) og David Rasmussen (1). Herefter kunne spillerne tage på juleferie med en placering som nummer 10.

I anden halvdel, foråret 1996, fik René yderligere fire indskiftningsjobs. Det var mod Fremad Amager (0-2), B1909 (1-1), AB (0-3) og Ølstykke (2-2).

Fra sæsonen 1995/96 var det nu tilladt, at have tre mand (tidligere to) på bænken. Der var stor forskel på om klubberne valgte en markspiller eller en reservemålmand. I B.93 valgte man for det meste, at vælge tre markspillere.

René Rechtmann spillede hele 98 kampe på 2. holdet i perioden 1992/96 med følgende fordeling: 1992/18 kampe, 1993/21 kampe, 1994/23 kampe, 1995/18 kampe og 1996/19 kampe. De to første år var træneren Finn ’Ludo’ Jensen, de tre sidste John Bredal.

René Rechtmann vendte tilbage til Hakoah i 1997.

9. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen