Palle Ravn, født 25-06-1952 (Frederiksberg), angriber, 5 kampe/0 mål (1975).

Den lille showmand Palle Ravn kom fra Hvidovre, som han havde spillet to kampe for i efteråret 1974 (0-4 mod Frem og 1-2 mod Slagelse). Palle Ravn blev kaldt ’Kojak’ pga. sin hårpragt, eller rettere sagt mangel på samme. Han var en lille teknisk spiller. Det med at lægge en taktik hvor Kojak indgik, kunne træneren godt glemme. Han var helt ustruktureret både på banen og udenfor. Hans standardudtryk var: ’Er det her det sner’.

Efter nogle få kampe på 2. holdet debuterede Palle Ravn den 19. april 1975 i Idrætsparken mod Slagelse i 1. division (den bedste række). Holdet var: Henrik Juul – Leif Kronholm, Ole Petersen, Kenn Hansen, Hans Paulander – Erling Bøje, Ole Jensen, Finn Ilsø – Leo Christiansen, Steen Mortensen og Jens Kolding. På bænken: Palle Ravn. Træner: Erik Gynild.

Kampen blev vundet af Slagelse med 1-0. Kojak kom på banen i 2. halvleg. Det blev til i alt fem kampe, alle i foråret 1975. De fire af kampene var han 12-mand og blev skiftet ind. Kun i hjemmekampen mod Randers Freja (4-2) var Kojak med fra start. I Kojak-tiden var det kun tilladt, at han en mand på bænken, som jo så – meget logisk – blev betegnet som 12-manden.

Hans fire første kampe foregik alle i Københavns Idrætspark. For at få sin sidste kamp måtte Kojak helt til Esbjerg (1-1). Og her sneede det ikke.

Kojak spillede 21 kampe på 2. holdet, de første 12 i 1975 og de sidste ni i 1976. Og så var et slut med, at grine af/med Palle Ravn. Det menes han fortsatte sin fodboldkarriere på et noget lavere niveau ude omkring Valby.

Palle Ravn ernærede sig som taxachauffør inde i København. Han bor på Frederiksberg. I 2014 blev han landsskendt, da DR viste en dokumentar om Palle Ravns liv som alkoholiker med titlen “Mig og min far – hvem fanden gider klappe?”.

14. november 2014 / Palle ”Banks” Jørgensen