David Rasmussen, nu: David Hauggaard Rasmussen, født 01-12-1976 (København), angriber, 109 kampe/12 mål (1994/01). Spillede 6 ligalandskampe/0 mål (2003/04) for FC Nordsjælland. Ligalandskampe er uofficielle.
Ungdom: B.93. Senior: B.93 (1994/97 – 46 kampe/2 mål), PEC Zwolle/Holland (1997/98 – 8 kampe/0 mål), B.93 (1998/01 – 63 kampe/10 mål), Farum/FC Nordsjælland (2001/04 – 79 ligakampe/14 mål), FC Hansa Rostock/Tyskland (2004/05 – 17 kampe/1 mål), Viborg FF (2005/07 – 15 ligakampe/1 mål), Fremad Amager 2007/08 – 13 ligakampe/1 mål), Birkerød (2008/09 – 13 kampe/1 mål) og Elite 3000/Helsingør (2009/11 – 68 kampe/ca. 15 mål). David stoppede karrieren ultimo 2011.
David var en teknisk velfunderet spiller, midtbanen eller angriber som kantspiller, der kunne levere det uventede. David blevet spottet ved et ungdomsstævne i Holland, og skrev i 1997 kontrakt med PEC Zwolle. En lyskeskade ødelagde det meste af opholdet.
David vendte tilbage til B.93 efter et år i Holland. Her ventede store udfordringer, idet barndomsklubben skulle debutere i superligaen. Efter nogle rigtige gode sæsoner for B.93, blev David købt af Farum i 2001. Det var hans tidligere træner Christian Andersen, der med støtte af borgmester Peter Brixtofte, stod bag skiftet. Farums sportslige ledelse var uenig med David om kontraktens ledelse, men så kom Brixtofte forbi og så var det afgjort (David fik en fireårig kontrakt, red.), og barskabet kunne åbnes.
I Farum/FCN fik David sit reelle gennembrud, som toppede med deltagelse på Ligalandsholdets ture til hhv. Thailand (2003) og USA (2004). David var herefter en sæson i Hansa Rostock, hvorfra han drog videre til Viborg, hvor han må stoppe i 2007 som fodboldinvalid pga. dårligt knæ.
Skaden var mindre alvorlig end antaget, og David spillede på nedsat blus hos først Fremad Amager og bagefter Birkerød. Som 32-årig tog han endnu et overraskende klubskift. Via sine personlige bekendtskaber Christian Magleby og Stefan Bidstrup skiftede han til DS-klubben Elite 3000, som han har været med til at gøre til divisionsklub igen. Da David stoppede karrieren ved udgangen af 2011, blev han i stedet assistenttræner for Elite 3000. Efter et halvt år skiftede han trænerjobbet ud med et cheftrænerjob i Frederiksværk (Serie 1). Efter et skuffende efterår 2013 blev David Rasmussen og hans assistenttræner Kim Daugaard fyret. David blev i foråret 2015 træner for GVI, og i sommerpausen fik han sin gamle holdkammerat i B.93, Thomas Gammellgaard, som assistent.
Davids far, politimanden Jan Rasmussen, lavede et stort arbejde i B.93, hvor han bl.a. var formand for fodboldafdelingen og leder af divisionsholdet. Jan blev årets leder i 1997. Og i øvrigt er David svoger til Garry Brooks, tidligere FCN.
21. oktober 2013 / Palle ”Banks” Jørgensen

