Andreas Pyndt Andersen, født 04-03-2001 (Allerød), midtbanespiller, 13 kampe/1 mål (2022).
Ungdom: Allerød (til 11 år), Brøndby (11-18 år). Senior: Brøndby (2020/21 – 6 kampe), B.93 (leje, forår 2022), Hvidovre (leje, sæsonen 2022/23). Har kontrakt med Brøndby til sommeren 2023.
Andreas er en kreativ midtbanespiller. Da han stod og manglede spilletid i Brøndby, blev der indgået en lejeaftale med B.93 (2. division) for et halvt år. Andreas fik sin debut i forårets første kamp, ude mod Hillerød, hvor begge hold spillede for at komme i oprykningsspillet (Top-6). Holdet var:
Simon Rossil – Simon Wæver, Søren K. Sørensen, Hamid El Idrissi, Rasmus Brodersen – Niels Morberg, Andreas Pyndt, Mikkel Mouritz – Mican Atici, Souiheib Dhafloui og Oliver Carrara. Indskiftede: Jeppe Erenbjerg, Milan Rasmussen, Morten Fraysse, Sebastian Kroner og Simon Schultz Christensen. Træner: Thomas Nørgaard.
Det blev til et nederlag på 0-2. Begge hold kom med i oprykningsspillet, sammen med Næstved, HIK, AB og Thisted. Oprykker til 1. division blev overraskelsen Hillerød og Næstved.
Andreas Pyndt spillede 13 af forårets 15 kampe, og han var en forstærkning af midtbanen. Det blev til et enkelt mål mod Næstved (2-3). Efter det halve år blev Andreas lejet videre ud til Hvidovre i 1. division.
27. november 2022 / Palle ”Banks” Jørgensen

