René Poulsen, født 12-08-1968 (RH, København), midtbanespiller, 17 kamp/2 mål (1991).
René Poulsen kom til klubben i efteråret 1991 fra Frem. Han var offensiv midtbanespiller, der var meget glad for at skyde på mål.
René Poulsen debuterede som 22-årig i efterårets første kamp, som var en hjemmekamp på Østerbro Stadion i pokalturneringen mod Ryvang.
Det var først nogle år senere, at lavest rangerede klub havde hjemmebane. Kampdato 25. juli 1991.
Holdet var: Nicolas Nielsen – Jan Jacobsen, Ivar Blegvad, Dan Lübbers, Thomas Raaschou (debut) – René Poulsen (debut), Michael Jørgensen – René H. Hansen (debut), Cliff Hansen, Flemming Jørgensen og Ulrik Frederiksen. På bænken: Tom Sander og Claus Pedersen. Træner: Arne Nielsen.
Det blev ikke til den forventede storsejr, tværtimod vandt B.93 med kniberi 2-1. Målscorere: Flemming Jørgensen og Ivar Blegvad. Ryvang havde flere tidligere 93’ere på holdet, bl.a. målmanden Tom Jensen, Poul Erik Bech og John Bonnez.
René Poulsen spillede alle sin 17 kampe i løbet af efteråret. Han scorede mod Køge (1-3) og i pokalkampen mod Birkerød (2-1). René var ikke med i de sidste nedrykningskampe, hvor B.93 i den sidste kamp reddede sig fri af nedrykning til Danmarksserien ved at vinde 1-0 i Greve.
René kom oprindelig fra Vanløse, hvorfra han skiftede til Frem (1990), hvor han året efter skiftede til B.93. Efter et halvt år på Østerbro vendte René tilbage-til-Frem. I 1996 spillede han 3 kampe/0 mål for Hvidovre.
Han spillede 87 kampe/9 mål for Frem over en 10 års periode (1990/00).

