Bjarne Allan Pilemark (nu: Svalebæk Sørensen), født 04-01-1974 (København), midtbanespiller, 7 kampe/0 mål (1997).
Bjarne Pilemark kom til klubben i foråret 1997. Han kom fra Brøndby, inden da havde han spillet i Ølstykke. Efter fire kampe på 2. holdet fik Bjarne sin debut på førsteholdet.
Debuten foregik i sæsonen 1996/97, hvor 23-årige Bjarne kom med i hjemmekampen mod Næstved den 12. april 1997. Det var kamp nummer 19 i 1. division.
Holdet var: Jan Hoffmann – Dan Lübbers, Peter Bo Hansen, Morten Rutkjær, Thomas Raaschou – Søren Meibom, Bjarne Pilemark, Per Sefort – Kim Rømer, Kenneth Christiansen og Thomas Høy. På bænken: Ketil Clorius, Thomas Frost og Thomas Madsen. Træner: Johnny Petersen.
Det blev en solid sejr på 3-1. Målscorere: Kim Rømer, Thomas Høy og Thomas Raaschou.
Bjarne Pilemark var også med I den næste fire kampe mod: Fredericia (0-0), Ikast (2-3), Avarta (0-0) og Haderslev (2-1). Bjarne fik senere på sæsonen to kampe yderligere, hvor han startede på bænken. Det var mod Herning (2-2) og Esbjerg (2-1).
Efter et halvt år på Østerbro skiftede Bjarne til den ambitiøse klub Farum, der havde en borgmester Peter Brixtofte, der ikke var uinteresseret i fodboldklubben. Fire år senere i 2001 skiftede Bjarne Pilemark tilbage til gamle klub Ølstykke.
Bjarne Pilemark, der nu hedder Bjarne Svalebæk Sørensen, bor i Glostrup. For god ordens skyld skal nævns, at han intet har med den gamle landsholdsspiller Axel Pilmark (KB) at gøre. Deres efternavn staves forskelligt.
10. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

