Ole Petersen, født 06-01-1954 (Frederiksberg), forsvarsspiller, 409 kampe/31 mål (1973/88).
Ole Petersen har kun spillet i B.93, og han er den der har spillet flest kampe på 1. holdet med sine 409 kampe. En rekord som bliver meget svær at slå, nærmest umuligt. Alle er velkomne til at forsøge, men start tidligt. Nu om dage er der ikke mange der spiller i samme klub i hele seniortiden.
Ole P. var en høj, lidt ranglet, forsvarsspiller. Han var eminent i defensiven, han var forudseende og hans lange ben kom i vejen for meget, og hans hovedspil var eminent. Afleveringerne var ikke lige præcise, nogle gange var de påhæftet mærkaten ’adressaten ubekendt’. I starten blev han benyttet som back, det var ikke hans favoritplads. Ole P. var den fødte midtforsvarer. Han var en fair spiller, uanset hvad Allan Simonsen mener, og fik så få gule kort, at han aldrig havde karantæne.
Ole Petersen debuterede på 1. holdet den 19. maj 1973, altså samme dag som klubben fyldte 80 år. Modstanderen var Aabenraa på Østerbro Stadion, kamp nummer syv i 2. division. Holdet var: Henrik Juul – Hans Paulander, Finn ’Ludo’ Jensen, Erling Bøje, Ejgil Roland Petersen – Kenn Hansen, Jan Højland, Finn Ilsø – Jens Kolding, Leif Kronholm og Poul Verner Hansen. På bænken: Ole Petersen og hans far Knud Petersen. Oprykkerne fra B.93 vandt 5-1 og fik derved årets første sejr, som for alvor satte gang i pointhøsten. Det er ikke normalt, at debutanter har deres far med på bænken, men i dette tilfælde var det legalt nok, idet Knud var holdets træner.
I efteråret 1973 og foråret 1974 havde Ole P. enkelte kampe som back og på den defensive midtbane. Først fra efteråret 1974 spillede han i midtforsvaret. Det gjorde han så også i 1975, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85 og 86. Han spillede i 1. division (den bedste række) i 1975, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82 og 83 og 85. Kun i 1977 (foråret) var han skadet.
Da B.93 i 1982 spillede uafgjort i pokalfinalen mod B.1903 var Ole Petersen med i alle 120 minutter. Den ordinære kamp sluttede 2-2 (Tonny Madsen og Flemming Osbæck), og den forlængede spilletid endte 1-1 (Tonny Madsen). Efter den uforløste kamp blev Ole Petersen kåret til året pokalfighter. Den nye kamp vandt B.93 tre uger senere med 1-0 (Jens Nørager).
Efter skaden i foråret gjorde Ole P. comeback fra starten af efteråret 1977, første kamp 25-07-1977. Han spillede herefter samtlige 256 kampe frem til og med 13-05-1984, en periode på knap syv år. Han var skadet i kampen mod Glostrup IC (20-05-1984), hvorefter han lige spillede 85 kampe i træk frem til og med 16-11-1986, hvor B.93, ude mod B1909 (3-1), netop klarede sig fri af nedrykning fra 2. division. Hallo, alle nævnte kampe var som indestarter og med fuld spilletid. Og Ole Petersen var anfører i 10 år i træk. Langt hovedparten af hans mål er scoret på straffespark, hvor han havde en fin procent – også selvom han brændte to af slagsen i samme kamp, ude mod Randers F. (1-0, Find Juhl Jensen) i 1978.
Nedrykningsdramaet mod 9’erne var Oles afskedskamp, og samtidig hans kamp nummer 400. Det kan man kalde planlægning. Rekorden blev konsolideret med ni kampe, da han sammen med Jens Kolding og Peter Hertz blev kaldt til undsætning i 1988. Herefter var det slut for nu 34-årige Ole P.
Da B.93 den 17. september 1983 mødte Vejle på Østerbro Stadion, var der kun fire dage til Danmark skulle møde England i en EM-kvalifikationskamp. Ifølge pressen op til kampen på Østerbro Stadion, var det strengt forbudt, at tackle Allan Simonsen. Det kunne Ole P. dog ikke tage sig af, og i en tackling fik Allan et trælår, han spillede videre, men udgik efterfølgende. Allan var med i EM-kampen på Wembley, og som enkelte kan huske, scorede han kampens eneste mål på straffespark. Hvis han ikke havde rendt rundt med Oles knæ i låret, havde han måske ikke scoret – og så var Danmark ikke kommet med til EM. Og i øvrigt vandt B.93 kampen 4-1 over Vejle, bl.a. på et hattrick (tre mål i træk) af Jens Kolding.
Da Ole, benævnt som ’cerutten’, debuterede, var hans far Knud Petersen, kaldet ’garfar’, træner. Knud havde selv tidligere spillet på 1. holdet (1944/57). I klubbens historie er det kun sket tre gange, at far og søn begge – ikke sammen – har været førsteholdsspillere. De to andre par er Erling/Casper Bøje og Leif/Christian Kronholm.
Siden Ole P. sluttede karrieren har han spillet på sin årgangs gammelmandshold. Og han er fortsat en meget solid forsvarsspiller, dog er straffesparksprocenten gået nedad. Han har alle årene været en meget omhyggelig, men streng, holdleder. Ole P. har været kasserer for oldboysafdelingen i over 10 år. Og kassen stemmer. Han er tillige formand for Børge Strøyer Christensens ungdomslegat.
22. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen
