Petersen, Mikkel

Mikkel Petersen, født 22-11-1983 (Haderslev), forsvarsspiller, 5 kampe/0 mål (2006).

Mikkel Petersen kom fra Svendborg samtidig med at B.93 var i gang med en større udskiftning af spillertruppen til forårssæsonen 2006, hvor træneren Michael Schäfer havde afløst Ole Mørk.

B.93 havde overvintret på sidstepladsen i 2. division/øst med 14 kampe og sølle ni point.

I foråret var der kun 12 kampe til at komme væk fra bunden. Den første kamp var hjemmekampen mod BSV den 9. april, hvor 22-årige Mikkel Petersen debuterede som højre back.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Mikkel Petersen (debut), Jimmy Müller, Anders Bjerring Qvist, Aske Krohn – Danny Mirabel, Dragan Bakovic, Troels Jensen – Peter Fensholm, Ronny B. Petersen og Henrik Lyngsø Olsen. På bænken: Andreas Schaarup (målmand), Ibrahim El-Khatib (debut), Kasper Larsen og Bjarke Vind. Træner: Michael Schäfer.

Kampen endte 2-2, og derved kunne det første point sættes ind på kontoen. Mikkel Petersen var også med i de næste tre kampe: hjemme mod Stenløse (3-2), ude mod Hvidovre (1-1) og hjemme mod Brøndby II (0-1).

Han blev skadet i kampen mod Brøndby, og kom først med i forårets sidste kamp, ude mod Værløse (3-2).

Det lykkedes på overbevisende vis, at redde sig ud af nedrykningsfaren. Det blev til en 8. plads med 26 kampe og 30 point, som var ni point fra nedrykningsstregen. Derved undgik klubben en nedrykning til Danmarksserien.

Den jyske fynbo skiftede til den sjællandske klub Skælskør.

16. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen