Leif Vilhelm Petersen, født 10-01-1938 (København), forsvarsspiller, 171 kampe/7 mål (1956/64). Spillede 4 Y-landskampe/0 mål (1955/56) for B.93.
Ungdom: Heimdal og B93 (11/18 år). Senior: B.93. Leif Petersen var en tæt bygget spiller, en god tekniker, godt hovedspil, fighter, kvikke bemærkninger, langsomme ben. Som lilleput spottede Michael Rohde hans talent, og gjorde klar til en gang fiskeri.
Det var hans skolekammerat, Leif Clemens Pedersen (ham der nu bor på Sct. Croix), der lokkede ham over i B.93. Problemet med, at der så var to der hed (næsten) det samme, blev hurtig løst. Leif Petersen blev kaldt ’Store Leif’, og Leif Pedersen blev kaldt ’Lille Leif’. Og ved at se dem ved siden af hinanden, var det ikke svært, at vælge hvem der skulle hedde hvad.
På Y-landsholdet spillede Store Leif sammen med bl.a. Verner Nielsen (Skive), Erik Nielsen (Brønshøj), Carl Emil Christiansen (Esbjerg), Egon Jensen (Esbjerg) og Helge Jørgensen (Odense KFUM). De husker nok tilbage med gru på landskampen i Plymouth (16.000 tilskuere) i 1955. England besejrede Danmark med hele 9-2 (4-0).
En anden kamp Store Leif nok også nødigt mindes var hjemmekampen i efteråret 1962 i Vanløse Idrætspark, hvor modstanderen var Frem. Begge hold var med i kampen om oprykning til 1. division. Inden kampen kunne Leif berolige holdkammeraterne med, at Frems lynhurtige angriber Leif Nielsen, kaldet ’Osten’, ville han holde i et jerngreb. Det kom ikke til at holde stik, Frem vandt 5-3, og ’Osten’ scorede tre mål.
Årets efter var humøret højere. I sidste runde vandt B.93 med 3-0 ude over Odense KFUM, og sikrede sig oprykning til 1. division, for øvrigt sammen med Frem, der vandt rækken. I sidste runde skulle B.93 vinde samtidig med, at Horsens ikke måtte vinde ude over det suveræne bundhold HIK (1-1).
Store Leif måtte stoppe som 26-årig. I en træningskamp mod Brønshøj blev han sparket ned bagfra, og knæet røg sig en tur. Trods flere operationer, blev knæet aldrig sig selv igen. Derved var underholdningsværdien på holdet kraftig reduceret. Store Leif, der for øvrigt var maler, var god til at hjælpe kammeraterne. Han råbte – der er ryg – der er mere ryg – og – nu er han der.
Favoritpladsen var så afgjort centerhalf. Men Store Leif måtte i starten ud som venstre back, idet Store Poul (Andersen) havde patent på pladsen som centerhalf (midtstopper) til sin pensionering i 1959.
Store Leif debuterede på Svanemølleanlægget, da klubben i 2013 markerede 50-året for den historiske oprykning i 1963.
27. november 2013 / Palle ”Banks” Jørgensen

