Pedersen, Henrik (årgang 1971)

Henrik Steen Pedersen (nu: Ottesen), født 22-09-1971 (Helsingør), midtbanespiller, 15 kampe/0 mål (1996).

Ungdom: Helsingør. Senior: Helsingør (1990/96), B.93 (1996), Lyngby (1997/2004), Helsingør (2005/06) – i alt 195 kampe/47 mål.

Henrik var en talentfuld midtbanespiller, god teknisk og målfarlig. Han kom til B.93 i foråret 1996, efter han forinden havde forhandlet med Lyngby.

Henrik Pedersen debuterede som 24-årig for B.93. Han var med i den første kamp i anden halvdel af sæsonen 1995/96 (1. division), hvor modstanderen var Fremad Amager i Sundby Idrætspark. I vinterpausen var sket store ændringer i truppen, så mange at der var hele seks debutanter. Fra efteråret havde klubben mistet spillere som Peter Madsen, Henrik Fricke, Thomas Jensen, Mads Øland, Riffi Haddaoui og Morten B. Nielsen.

Holdet var: Jan Hoffmann – Kasper Hjulmand (debut), Dan Lübbers, Benny Mundt (debut), Ketil Clorius (debut) – Peter Bo Hansen, Claus Nielsen (debut), Søren Meibom, Michael Madsen – Henrik Pedersen (debut) og Mukremin Jasar. På bænken: David Rasmussen, Peter Hasselgren (debut) og René Rechtmann. Træner: Johnny Petersen.

Kampen mod Fremad A. blev tabt 0-2. Efter nederlaget var B.93 nu kun to point over stregen. Livet blev reddet i sæsonens sidste kamp i Holstebro, søndag den 16. juni 1996 – samme dag som Finn ’Ludo’ Jensen fyldte 50 år. Kampen blev vundet 1-0 på et mål af Thomas Høy efter 36 minutters spil. Et nederlag havde betydet nedrykning, uafgjort var kravet. Med sejren rykkede helt op på en 8. plads (16 hold).

Henrik Pedersen var indestarter i samtlige 15 kampe i foråret. Selvom han, overraskende nok, ikke scorede, indgik han kontrakt med Superligaklubben Lyngby i sommeren 1996.

Henrik vendte senere tilbage til barndomsklubben Helsingør, hvor han spillede 195 kampe/47 mål.

9. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen