Tim Kenneth Østerberg, født 23-03-1959 (Frederiksberg), forsvarsspiller, 2 kampe/0 mål (1984).
Tim Østerberg var ungdomsspiller i B.93. Han var som ynglinge i pokalfinalen mod Vanløse. Den første finalekamp i Valby sluttede 2-2. Omkampen på Østerbro Stadion blev tabt med 1-4. holdet var: Jean Jensen – Flemming Bentzen, Tim Østerberg, Jørgen Hansen, Finn Helge Hansen – Boris, Hans Drachmann (anf.), Henrik Petersen – Ebbe Larsen, Steen Krog Hansen og René Rylander. På bænken: Ole Ringheim.
Tim fik sin debut på førsteholdet som 25-årig. Det skete i slutningen af foråret 1984 i udekampen mod Randers Freja, en kamp i 2. division.
Holdet var: Jean Jensen – Jan Jacobsen, Tom Jensen, Ole Petersen, Steen Jakobsen – Carsten Friis, Keld Kristensen, Wlady Jatczak – Søren Petersen, Klaus Jensen og Ole Rojas. På bænken: Tim Østerberg og Poul Jørgensen. Træner: Erik Dennung.
Kampen i Randers sluttede 0-0. I næste kamp, hjemme mod Svendborg (2-0), spillede Tim hele kampen som venstre back. Det var så den førsteholdskarriere.
Tim spillede 40 kampe på 2. holdet i perioden 1982/84, fordelt med 7, 11 og 22 kampe. I 1984 var han med til, at vinde DS. Holdet ud fra kampantal var: Steen Lauridsen – Bent Due, Lars Højberg, Michael Dahl, Tim Østerberg – John Iversen, Johnny Hansen, Per Holm – Claus Madsen, Jens Nørager og Claus Vandborg.
Tim spillede gammelmandsfodbold indtil han flyttede til Roskilde i starten af 2000-tallet. Han var konverteret fra venstre back til målmand pga. problemer med bentøjet.
Kim Østerberg var et kendt ansigt på Østerbro, idet han ejede den specielle pladeforretning Casablanca. Han lukkede forretningen, da kunderne begyndte at downloade musikken fra nettet.
30. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

