Ortiz, Patrick

Patrick Ortiz Andersen, født 10-03-1989 (Islands Brygge, København), midtbane, 1 kamp/1 mål (2012).

Ungdom: Fremad Amager og B.93 (fra junior). Senior: Lyngby, FA 2000 og B.93. Patrick kom tilbage til B.93 i sommeren 2012, hvor han skulle være med til, at få klubben tilbage til divisionerne. For første gang i historien rykkede B.93 ud af divisionerne i foråret 2012.

I efteråret 2012 spillede Patrick på 2. holdet i Københavnsserien. Det blev til en enkelt kamp på førsteholdet. I pokalkampen mod Avarta (4-0) kom Patrick på banen 20 minutter før tid.

Holdet var: Jakob Thomsen – Martin Heisterberg, Marco Holst, Rang Shawkat, Christian Andreasen – Philip Bank, Thomas Høegh, Rami Jiowda, Danny Mirabel – Chris Sørensen og Emil Dyre Nielsen. På bænken: Mads Heisterberg, Nico Jørgensen og Patrick Ortiz. Målmandsreserve: Simon Bloch Jørgensen. Træner: Kim Splidsboel.

Efter blot 13 debutminutter scorede Patrick kampens sidste mål. Hvis han lægger støvlerne på hylden nu, vil han have et superflot scoringsgenenmsnit, især hvis det bliver udmålt på spilletid.

18. november 2012 / Palle ‘Banks’ Jørgensen