Poul Johan Offenbach (født Jensen), født 10-11-1902 (København), angriber, 24 kampe/4 mål (1924/31).
Poul Jensen, som han hed dengang, debuterede i foråret 1924 mod Frem (2-0). Han blev kaldt ’lille pølse’, naturligvis fordi han hed det samme som den rigtige pølse, nemlig klubbens landsholdsspiller Poul Jensen.
Måske i konsekvens heraf, skifte den lille pølse sit efternavn Jensen ud med Offenbach. Og han blev i øvrigt konsekvent kaldt ’Boffa’. Hvor navnet stammer fra vides ikke. Boffa havde sin egen lille købmandsforretning, og han var kendt som den lille købmand, der altid var i godt humør.
Boffa fik en lang tidsmæssig karriere på 1. hold, men antallet af kampe var begrænset. Han havde kampe hver sæson, som antalsmæssigt – med start i 1923/24 – udgjorde: 4, 1, 5, 6, 2, 2, 1 og til sidst 3 kampe i (1930/31).
Selvom han var meget lille spillede han centerforward i hovedparten af kampene. Det blev til fire mål fordelt mod Fremad A. (3-1), SIF (5-1), Fredericia (3-0) og AGF (3-1). Når Boffa scorede var det ensbetydende med sejr.
Boffa spillede de sidste fem kampe i foråret 1927, som sluttede af med DM-finalen mod Skovshoved, der som SBU-klub var blevet provinsmestre efter sejre over Rønne (5-1), B1901 (4-2) og B1909 (3-2). Holdet i finalen:
Svend Jensen – Fritz Tarp, Knud Andersen – Poul Zølck, Poul Jensen, Helge Scharff – Poul Jensen/Offenbach, William Gram, Magnus Simonsen, Anthon Olsen og Georg Hansen.
B.93 vandt 5-1 (1-1). Det var Buffa der udlignede til 1-1 i slutningen af 1. halvleg. Og i anden halvleg blev SIF kørt over på den opbløde bane.
Poul Offenbach døde den 6. september 1972 (København). Han blev 69 år. Han boede Sølvgade 105, 5. tv. I København ved sin død.
6. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

