Wissam Ouahmamou Nielsen, født 11-10-1990 (København), forsvarsspiller, 44 kampe/1 mål (2007/12). Spillede 1 kamp/0 mål på U18-landsholdet i 2007 for B.93.
Ungdom: Sundby, Fremad Amager og B.93 (14-17 år). Senior: B.93 (2007>).
Wissam er en fysisk stærk forsvarsspiller, hurtig og nærkampstærk. Han er en offensiv højre back, der har specialiseret sig i overlap på højre kanten.
Wissam debuterede på førsteholdet den 20. oktober 2007, netop fyldt 17 år. Det var i udekampen mod BSV (Søllerød Vedbæk), hvor han var sat på i stedet for Kenneth Tange.
Holdet var: Ulrik Thomsen – Wissam Nielsen, Mark Strøm, Martin Heisterberg, Kasper Larsen – Lars Hjortshøj, Dragan Bakovic, Kristian Nielsen – Glen Marcher, Simon Nielsen, Venhar Sabani. På bænken: Nicolas Nielsen (målmand), Jonas Schumacher, Mads Heisterberg og Martin Drescher. Træner: Erling Bøje.
Det blev til et nederlag på 1-2 på Vedbæk Stadion. Men Wissam Nielsen fik en imponerende flot debut.
Fire dage senere debuterede Wissam igen, denne gang på det danske U18-landshold, der spillede en venskabskamp mod Østrig (0-3) i byen Lindabruun. Efter blot 19 minutters spil, måtte Wissam udgå med en alvorlig korsbåndskade.
Bortset fra en pokalkamp i efteråret 2009 (1-2 mod Greve) var Wissam først tilbage i foråret 2010. Så ledbåndsskaden med følgeskader kostede Wissam 2½ år af sin karriere. Wissam var stærkt spillende i foråret. Til sidst virkede han slidt, bl.a. i playoff kampen hjemme mod Hobro (0-2).
I sæsonen 2010/11 var Wissam ude i 3-4 perioder. I efteråret 2011 har han endnu ikke været til disposition. I foråret 2012 var også en periode med skader. Det blev dog til 9 kampe, og det lykkedes Wissam at score sit første seniormål. Det skete i hjemmekampen mod Rishøj (6-1).
13. juni 2012 / Palle ”Banks” Jørgensen

