Jan Schwarz Nevers, født 27-06-1953 (København), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1978).
Jan Nevers var en lille venstre back, der altid havde spillet i klubben. Han var det man kalder en rigtig god 2. holdsspiller.
Han spillede sin eneste førsteholdskamp den 7. oktober 1978 på Østerbro Stadion mod Slagelse. En kamp i 1. division, som var navnet på den bedste række frem til 1991, hvor divisionen skiftede navn til Superligaen. Der var indført betalt fodbold i 1978, og samtidig hermed måtte der nu være to mand på bænken.
Holdet: Jean Jensen – Carsten Jørgensen, Ole Petersen, Peter Hertz, Kim Lyshøj – Find Juhl Jensen, Henrik Sørensen, Frank Rasmussen – Lars Hansen, Finn Ilsø og Frank Olsen. På bænken: Ole Jensen og Jan Nevers. Træner: John Sinding.
Kampen sluttede 1-1, målscorer Henrik Sørensen, tilskuere 1.600. Med det ene point kunne Jan Nevers hente 600 kroner i bonus. Mon ikke han har købt blomster til ægtefællen Ulla.
Jan Nevers spillede 31 kampe på 2. holdet i perioden 1973/78, fordelt med 10/1973, 6/1974 og 15/1975.
Jan Nevers havde betydning for B.93. Han var nemlig udviklingschef for KI (Københavns Idrætspark). Inden da havde han arbejdet sammen med Arvid Christensen på ’De gamles by’.
Jan Nevers døde 14. februar 2019 (65 år). Han boede i Greve.
26. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

