Benjamin Christian Lund, født 12-03-1997 (Rønne, Bornholm), angriber, 40 kampe/3 mål (2019/21).
Ungdom: Knudsker og Rønne. Senior: FC Nordsjælland (2016/17 – 7 kampe/1 ml), Vendsyssel (2017/18), Thisted (leje 2018/19) og B.93 (leje 2019/efterår>).
Benjamin Lund er en talentfuld venstre kantspiller, der også benyttes som venstre back. Han har spillet 10 unglandskampe/0 mål (2014/16) på hhv. U17, U18, U19 og U20.
FC Nordsjælland solgte talentet til ambitiøse Vendsyssel i 2017 på en 3-årig kontrakt. Han blev lejet ud til Thisted for sæsonen 2018/19. Lejemålet fra Vendsyssel blev overtaget af B.93 for sæsonen 2019/20. Klubbens sportschef Patrick Mtiliga have et godt kendskab til Benjamin Lund, idet de havde spillet sammen i FC Nordsjælland.
Benjamin Lund debuterede i udekampen mod Slagelse (0-0).
Holdet var:
Conrado Januario – Adam Emme Jørgensen, Christian Stokholm, Morten Heegaard og Matthias Andersen – Godwin McKay, Mikkel Mouritz, Jeppe Erenbjerg – Nicolai Olsen, Haitam Hajjami og Benjamin Lund. Indskiftet: Daniel Stückler, Kemson Fofanah og Nicholas Oguma. Træner: Danny Jung.
Med sin hurtighed var han en evig uro på venstrekanten. Han scorede i den sidste kamp i 2019, på Svanemølleanlægget mod HIK, et meget vigtigt udlignende mål til 1-1 i absolut sidste minut. I udekampen mod Frem (1-0) brændte han århundredets chance, da han for tomt mål i det lille felt sparkede over. Heldigvis kom det ikke til at koste. Hans Bjergs bedstemor havde helt sikkert scoret på chancen.
I sæsonen 2020/21 var Benjamin Lund fast mand, det var nu udelukkende som venstre back. I pokalkvartfinalen mod AGF scorede hans sejrsmålet til 2-1 Det var desværre ikke nok, idet den første kamp i Aarhus var blevet tabt med 1-3.
29. juli 2021 / Palle ”Banks” Jørgensen

