Dan Lübbers, født 04-02-1972 (København), forsvarsspiller, 204 kampe/9 mål (1991/08).
Ungdom i B.93. Senior: B.93 (1991/97), Herfølge (1997/01), B.93 (2001/05), HIK (2002), B.93 (2002/05), Værløse, Birkerød og Lynge-Uggerløse (fra 2010, spillende træner). Efter en halvsæson i Værløse vendte han tilbage til B.93, hvor han var assistenttræner for Benny Gall. Senere blev han spillende cheftræner i Værløse.
Dan var en uhyre effektiv forsvarsspiller, der kunne spille back eller i midterforsvaret. Og så ydede han altid en helhjertet indsats, en rigtig holdspiller. Efter 131 kampe for B.93 skiftede Dan Lübbers i efteråret 1997 til Herfølge, hvor hans gode ven Danny Jung spillede. Dan Lübbers var med, da Herfølge oversensationelt vandt DM i sæsonen 1999/00. Han spillede 24 kampe, hvor han blev benyttet som højre back.
I sommeren 2004 fik han en ny position i B.93. Han blev overtalt til at hjælpe klubben i en nødsituation, idet Peter Nielsen (træner) og Preben Elkjær/Thomas Olsen (ejere) alle uden varsel havde forladt B.93 om sommeren. Dan Lübbers og Danny Jung blev spillende trænere. Det viste sig, at være en umulig opgave, og efter otte måneder blev makkerparret erstattet af Ole Mørk (uden det hjalp). Læs nærmere under 1. holdet (trænere)
Vennen Danny Jung har klubrekorden i antal spilleperioder med hele fem gange. Dan Lübbers, rødhåret, har en anden klubrekord, idet han fire gange har set rødt (kort). Hvis han ikke tror på det, kan han tjekke: 1993 (Skive, pokalkamp, hjemme, 1-4), 1996 (Brønshøj, hjemme, 2-2), 2002 (Herfølge, ude, 0-2) og 2003 (Skjold, hjemme, 2-2). Fra oktober 2020 må han dele den fornemme titel med Adam Emme Jørgensen, der har udlignet til 4-4.
Sammen med Dan Lübbers var duoen med i talentshowprogrammet ’Karriere Kanonen’. De har udgivet deres musik på cd’er. Dan var skolelærer på Øster Farimagsgade Skole (inspektør Axel Bech, formand). Nu er han lærer på Rungsted Skole.

