Carl Ludvig Leopold Lottenburger, født 13-11-1889 (København), målmand, 6 kampe/0 mål (1911).
Carl Lottenburger afløste Bernhard Nielsen i målet fra den nye sæson 1911/12. Hans første kamp var en pokalkamp mod den lille klub Dania (8-3).
Det var ikke KBU’s pokalturnering. De fire store klubber (AB, KB, B.93 og Frem) var raget uklar med KBU, og lavede deres egen pokalturnering sammen med Dania.
I næste runde skulle B.93 spille mod Frem (1-7). Kampen blev spillet i den nyopførte Københavns Idrætspark.
Det var første gang B.93 spillede på nationalarenaen. Og det blev en sportslig fiasko. Det var Michael Rohdes debutkamp. Der var 2000 tilskuere.
Carl var kun med i efteråret. I foråret blev han afløst af Hans Julius Rützebeck, der blev betegnet som den bedste målmand klubben havde haft. Hans Julius fik senere en enkelt A-landskamp.
Carl Lottenburger, der var ud af en gammel musikerslægt, blev udlært snedker inden han i 1915 søgte ind i Sporvejenes tjeneste, hvor han blev fast chauffør på linje 11. Allerede året efter i 1916 blev han dirigent, og senere også formand for den nystiftede Sporvejenes Musikforening, som nu hedder HT-orkesteret. Han besad begge poster frem til sin død.
Carl Lottenburger døde den 11. november 1939 (Søborg) kun to dage før han ville være blevet 50 år. Han døde pludselig efter en hjerneblødning. Fredag den 17. november fandt jordfæstelsen sted på Garnisons Kirkegaard under et enormt opbud. Op til 1.000 mennesker anslås at have deltaget.
Carl Lottenburger døde den 11. november 1939 (Søborg). Han blev 49 år.
4. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

