Ryan Johnson Laursen, født 14.04.1992 (Long Beach, California, USA), højre back, 9 kampe/0 mål (2023/24).
Ungdom: BK Skjold og Lyngby (15-18 år). Senior: Lyngby (2010/13 – 23 kampe/0 mål), Esbjerg (2013/17 – 59 kampe/1 mål), OB (2017/22 – 100 kampe/4 mål), Sønderjyske (2022 – 8 kampe/0 mål) og B.93 (2023/efterår>).
Ryan Laursen er en angrebsivrig højre back, han er hurtig og robust. Han havde ellers stoppet karrieren i december 2022, så comebacket senere på året var overraskende (BT kaldte det er chok). Den 31-årige havde over 150 superligakampe på cv’et, så det var en af de mere rutinerede der kom til klubben som var rykket op i 1. division (NordicBet Ligaen).
Ryan debuterede i turneringskampen 15-09-2023 ude mod Hillerød (i Farum).
Holdet var: Aris Vaporakis – Emil Møller, Jacob Egeris, Abdullah Iqbal, Osvald Søe – Niels Morberg, Mikkel Mouritz, Nicolai Thomsen – Jeppe Erenbjerg, Tammer Bany, Antonia Bustamante.
Skiftet ind: Ahmed Daghim, Andreas Heimer, Emmanuel Ogude, Emil Christensen og Ryan Johnson Laursen (debut). Ikke benyttet: Marcus Alstrup, Sebastian Clemmensen og Sebastian Kroner.
Det blev til en vigtig sejr i Farum (Hillerød måtte ikke benytte deres eget stadion, som ikke var godkendt til 1. division) på 1-0 (Mikkel Mouritz). Efter yderligere tre kampe måtte Ryan sætte støvlerne på hylden. Men han forventes at være klar til foråret, så de unge på holdet kan få glæde af hans rutine.
I foråret 2024 blev det til yderligere 5 kampe, og herefter blev støvlerne lagt på hylden.
31. juli 2024 / Palle ”Banks” Jørgensen

