Jensen, Oscar

Oscar Nicolaj Berg Jensen, født 17-10-1898 (København), angriber, 18 kampe/6 mål (1919/22).

Oscar Jensen blev benyttet som venstre half, innerwing eller venstre wing. Han bed sig for alvor fast på holdet i efteråret 1921.

Det havde den heldige betydning, at han blev udtaget til klubbens store treugers tur til Spanien, med afrejse 19. december 1921 og hjemkomst året efter den 9. januar. I truppen på 16 var de 10 fra B.93: Kai Olsen (målmand), Poul Jensen, Fritz Tarp, Georg Larsen, Christian Grøthan, Charles Jensen, Eduard Olsen, Anthon Olsen, Oscar Jensen og August Bøge.

De seks gæstespillere var landsholdsspillerne: Valdemar Laursen (KB), Steen Steensen Blicher (KB), Leo Dannin (KB), Poul ’Tist’ Nielsen (KB) og Viggo Jørgensen (B1903) – samt Gabriel Petersen/Ejrnæs (AB).

Det var på denne tur, at klubben spillede de senere så berømte kampe mod Barcelona, som foregik indenfor de første seks dage af januar, med resultaterne 2-1, 1-4 og 2-0. Inden da han holdet spillet mod Athletico Bilbao 3-4 og 3-2 samt Madrids udvalgte hold 5-2. Fire sejre og kun to nederlag vakte opsigt.

Det var en fin måde for Oscar, at slutte sin karriere i hvidt og blåt. Og dog, det blev til en sidste kamp i marts 1923 mod Frem (1-3). Det var Oscar der scorede målet for B.93.

Oscars storebror Robert Jensen spillede tre kampe for B.93.

6. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen