Jensen, Daniel Barir

Daniel Barir Jensen, født 30-06-1996, angriber, 15 kampe/0 mål (2018/21).

Ungdom: B1903 (til 13 år), FCK (14-16 år) og B.93 (17-19 år). Senior: B.93 (2018).

Daniel læser Business på McIntire School of Commerce på University of Virginia. Under studiet tog Daniel i foråret 2018 på et ’omvendt’ udvekslingsophold i Danmark, hvor han så fik sin debut på divisionsopholdet. Daniel er rejst tilbage til USA, hvor han afslutter studiet til juni 2019.

Som U14-spiller blev han optaget på School of Excellence i FCK, som en af de 12 drenge der blev indrullet på Johannesskolen. Som U17-spiller skiftede han til B.93. Det var ikke et tilfældigt klubvalg. Hans far, advokat Lars Lüthjohan Jensen, er formand – og investor – i selskabet bag betalt fodbold i B.93.

Daniel er en letbenet teknisk spiller offensiv midtbane eller angriber. Han er løbestærk og har et godt blik for spillet. Daniel fik sin debut som 21-årig, nærmere betegnet den 5. maj 2018 i hjemmekampen mod Næsby, hvor han startede på bænken.

Holdet var: Conrado Januario – Martin Heisterberg Adam Emme Jørgensen, Morten Fraysse og Emil Farver – Anton Peterlin, Leonel Montano og Mikkel Mouritz – Omar Roshani, Nicolai Olsen og Sebastian Czajkowski. Indskiftet: Daniel Barir Jensen, Emil Dyre Nielsen og Olcay Senoglu.

Det blev en solid debutsejr på 4-1, målscorer Omar Roshani, Leonel Montano, Olcay Senoglu og et selvmål.

Sæsonens sidste fem kampe mod Dalum (3-1), Lyseng (2-0), VSK Aarhus (1-0), HIK (1-2) og Aarhus Fremad (1-1) var med Daniel som indestarter på venstrekanten.

Daniel har været inde omkring U16-landsholdet i Israel. Hans mor er fra Israel.

29. juli 2021 / Palle ’Banks’ Jørgensen