Gustav Højbjerg, født 03-12-2003, forsvarer, 32 kampe/2 mål (2022/25).
Ungdom: B.93 (7-18 år). Senior: B.93 (2022>).
Gustav Højbjerg, på 18 år, der spillede på U19-holdet, blev indkaldt til 1. holdskampen 15-10-2022 på Østerbro Stadion mod topholdet Esbjerg. Den normale venstre back Simon Schultz Christensen var ude med en mindre skade, så holdet var:
Aris Vaporakis – Simon Wæver, Søren K. Sørensen, Abdullah Iqbal, Rasmus Brodersen – Niels Morberg, Mikkel Mouritz, Jeppe Erenbjerg – Tammer Bany, Nicolaj Thomsen og Ahmed Daghim. Skiftet ind: Andreas Heimer, Frederik Høgh og Gustav Højbjerg.
Gustav blev skiftet ind i 80. minut i stedet for Rasmus Brodersen som venstre back. Esbjerg var kommet foran 1-0, men i starten af 2. halvleg scorede B.93 to gange (Jeppe Erenbjerg og Tammer Bany). Men i 82. minut udlignede Esbjerg til 2-2 ved Leonel Montana (tidligere B.93) efter et alvorligt målmandskiks af Aris. Og derved sluttede kampen 2-2. Det uretfærdige pointtab kunne blive dyrt, men det blev det som bekendt ikke. B.93 og Kolding blev de to oprykkere.
I sæsonen 2023/24, som var som nyoprykker i 1. division, fik Gustav femdoblet sit kampantal (fra 1 til 6). Han var indestarter som venstre back i sæsonens tre sidste kampe mod AC Horsens (1-1), FC Helsingør (3-0) og Hillerød (1-3). Og B.93 overleverede som nyoprykker, hele 12 point over stregen.
I efteråret 2024 var Gustav udtaget til alle halvsæsonens 21 kampe, hvoraf de 6 kampe var som indestarter, alle som venstre back. I andre 4 kampe blev han skiftet ind. Derved kan vi regne ud, at han i 11 kampe ikke blev benyttet. Hans problem var, at B.93 i sommerpausen havde købt rutinerede Nicklas Mouritsen fra OB.
I foråret 2025 var der 14 kampe på tapetet, og igen var Gustav udtaget til alle kampene. Han var indestarter i 4 kampe, blev skiftet ind i 8 kampe og i to kampe blev han siddende på bænken. Han scorede i to kampe i træk, mod Hobro (5-0) og mod Vendsyssel (2-2).
12. januar 2026 / Palle ’Banks’ Jørgensen

