Morten Hauglund Larsen, født 05-06-1990 (Oppe Sundby), angriber, 11 kampe/2 mål (2014).
Ungdom: FC Nordsjælland. Senior: Allerød, Frederikssund, Sao Cristovao/Brasilien (2012), Avarta (2012/13) og B.93 (2014/forår>).
Da B.93 i efteråret 2013 mødte Avarta i Espelunden blev det til et nederlag på 3-2. Hjemmeholdets mål til 3-1 blev scoret af Morten Hauglund. For at sikre sig, at det ikke blev gentaget i forårskampen fik man Morten til at skifte til B.93.
Morten er en hurtig og energisk kantspiller, højre eller venstre. Efter at have været med i – stort set – alle træningskampene var Morten klar til sin debut i første kamp i foråret, hvor det på Østerbro Stadion gjaldt et af topholdene, nemlig Næstved. Holdet var:
Ronni Raun – Mads Heidelbach (debut), Marco Holst, Martin Heisterberg, Thomas Høegh – Andes Simonsen, Danny Mirabel, Morten Levinsen – Morten Hauglund (debut), Olcay Senoglu og Oliver Drost (debut). På bænken: Christian Andreasen, Sebastian Czajkowski (debut), Omas Roshani (som alle kom på banen). Ubenyttede reserver: Nicolas Nielsen (målmand), Jason Svensson, Rógvi Poulsen og Victor Johannessen. Træner: Kim Splidsboel.
Det blev til et nederlag på 0-1 selvom B.93 i over en time spillede med en mand i overskud. Der skulle kun gå en uge før B.93 fik den første sejr. Udesejr 3-1 over GVI, og første målscorer var Morten Hauglund. Derved lå B.93 lunt i svinget og kom ikke på noget tidspunkt i nedrykningsfare. Morten scorede et mål mere, det var i hjemmesejren 3-0 over FC Egedal (3-0).
Morten spillede 11 kampe i foråret. Han var plantet på bænken i tre kampe uden at komme ind, bl.a. sæsonens sidste, hjemme mod Avarta. Selvom B.93 vandt 4-1 undgik Avarta nedrykning, da Vanløse ikke kunne udnytte matchbolden i Birkerød (1-2).
Morten var i 2011 på rygsæksferie. Det gav ham mulighed for at spille fodbold i Brasilien i den lille klub Sao Cristovan.
Vi arbejder på, at få overblik over Mortens klubforløb.
26. juni 2014 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

