Poul Verner Hansen, født 10-01-1948 (Flemløse), angriber, 52 kampe/19 mål (1970/74).
Fynboen Poul Verner Hansen kom som 22-årig fra Svendborg, som han havde været med til at pille op i 3. division. Han kom til København i forbindelse med sine studier på Landbohøjskolen til mejeriingeniør. Klubvalget var ikke så svært, idet hans storebror Hans Peter Hansen, kaldet ’Flemløse’, tidligere havde spillet i B.93 (1962/64).
Poul Verner, som talte meget fynsk, var en arbejdsivrig angriber med et giftigt venstreben. Han tøvede ikke med at fyre venstrekanonen af. Han var også stærk i hovedspillet. Højrebenet er det ikke værd, at ofre farvebånd på.
Poul Verner debuterede på 1. holdet i den første kamp i sæsonen 1970 i 3. division/øst. På udebane gjaldt det Hero (1-0).
Holdet var: Henrik Juul – Hans Paulander, Tom Andersen, Bernhard Deneke, Vagn Lund – Leif Kronholm, Erling Bøje – Mogens Jørgensen, Jan Højland, Arvid Christensen og Poul Verner Hansen. På bænken: Jan Wennecke (som ikke kom ind). Træner: Erik Dennung.
I sine fem sæsoner spillede Poul Verner fra 1970/74: 10, 10, 2, 20 og 10 kampe. Det var således kun i 1973 (20 kampe), at han var fast mand sæsonen igennem. Af sine 52 kampe var de 11 som indskiftet 12-mand. Med sine 19 mål havde Poul Verner sin andel af oprykningerne fra 3. division til 1. division.
Poul Verner nåede ikke, at repræsentere B.93 i 1. division (1975), idet han rejste til Sverige som et led i sin videreuddannelse om mejeriingeniør. Da han vendte tilbage til Fyn meldte han sig i B.93’s venskabsklub OB.
Poul Verner spillede 33 kampe på 2. holdet i perioden 1970/74. Da DS-holdet i 1971 vandt Kreds 1, bidrog Poul Verner i høj grad med 14 kampe og 10 mål.
Poul Verner vandt DM med OB i 1977, hvor han havde et fast job som 12-mand. Han blev OB’s svar på Liverpools David Fair’cloug, idet han ofte kom ind – og scorede.
Holdet var: Mogens Therkildsen – Flemming Nielsen, Jørgen Madsen, Jens Erik Nøttrup, Ronald Stelmer – Poul Andersen, Johnny Andersen, Allan Hansen – Per Bartram, Henrik Kemp Madsen og Allan Nielsen. På bænken: Poul Verner Hansen og træneren Richard Møller Nielsen.
Da DBU i 1989 fyldte 100 år var der arrangeret en veteranturnering mellem lokalunionerne. I finalen vandt FBU (desværre) over KBU med 3-1. Med på det fynske hold var Knud Engedal, Jack Hansen, Viggo Jensen, Bent Outzen, Arne Dyrholm, Helge Jørgensen og Poul Verner Hansen (indestarter).
Da Poul Verner spillede i B.93 var han nabo til angrebskollegaen Bent Andersen (Lange Bent). Nu bor Poul Verner fra Flemløse i Odense. Lange Bent bor i Greve.
24. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

