Hansen, Øssur

Øssur Hansen, født 07-01-1971 (Færøerne), angriber, 12 kampe/2 mål (2001).

Øssur Hansen kom fra Færøerne til København i sommeren 2001. Tilbage til 1994 spillede han en kort periode i Vejle (3 kampe/0 mål). Øssur var en glimrende boldspiller, gode ryk på fløjen og nogle giftige indlæg. Øssur debuterede som 30-årig i efteråret 1971 i den første kamp, som var en udekamp mod Hvidovre i 1. division. På Færøerne spillede han venstre back, i B.93 spillede han venstre wing.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Rasmus K. Andersen, Thomas Høy, Thomas Axel Madsen, Niels Madsen – Thomas Abel, Morten Karlsen, Newroz Dogan – Ulrik Drost, Will Orben og Øssur Hansen. På bænken: Theis F. Rasmussen (målmand), Dan Lübbers, Bashkim Ziberi og Christian Brøndum. Træner: Jesper Pedersen.

Det blev til en sejr til B.93 på 2-1. Målscorere var Thomas Abel og Thomas Høy.

Øssur var med i 12 af efterårets 17 kampe. Han scorede da B.93 vandt med 7-1 ude over B1909. Og han scorede også (på straffespark), da B.93 slog Herfølge 5-4 i pokalturneringen efter straffesparkskonkurrence.

Øssur rejste hjem i slutningen af 2001. På Færøerne spillede han langt de fleste år for barndomsklubben B68. Han regnes for Færøernes venstre back gennem tiderne. Øssur, der er elektriker, bor i sin hjembygd Toftir. Øssur er assistenttræner for B68, hvor han i 2012 som 41-årig måtte finde støvlerne frem igen, da B68 kom i nedrykningsfare.

Øssur spillede over 50 landskampe for Færøerne i perioden 1992/02. Han scorede to gange, bl.a. da Færøerne højst overraskende spillede 2-2 mod Slovenien i 2000.

Og så har Øssurs bror spillet remis mod den danske stormester Curt Hansen. Det var ved NM i 1985, og det var i skak. Så ved du det.

26. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen