Vito Edgar Hammershøy-Mistrati, født 15-06-1992 (København), midtbanespiller, 26 kampe/1 mål (2025).
Ungdom: B.93, KB og FC Midtjylland. Senior: Næstved IF (2011 – 17 kampe/3 mål), HB Køge (2012/14 – 61 kampe/6 mål), Lyngby BK (2014/16 – 34 kampe/2 mål), FC Helsingør (2016/17 – 46 kampe/5 mål), Hobro (2017/19 – 67 kampe/5 mål), Randers FC (2019/22 – 103 kampe/26 mål), CFR Cluj/Rumænien (16 kampe/1 mål), Noorköping/Sverige (2023/24 – 27 kampe/5 mål) og B.93 (2025>).
Vito, der blev født kun 11 dage før EM-triumfen i Sverige, er søn af den kendte journalist og filminstruktør Mike Mistrati tidligere Ekstrabladet, der bl.a. har modtaget Cavling-prisen. Og Vito har italienske rødder.
Efter en lang karriere på pænt højt niveau, var 32-årige Vito klar til at vende tilbage hvor det hele startede, nemlig i B.93 på Østerbro. I hans lange klubforløb var det blevet til 159 superligakampe, de fleste i Randers FC.
Vito skulle med sin rutine være med til at sørge for at B.93 forblev i 1. division. Han debuterede 1. marts 2025 i den svære udekamp mod Kolding IF, hvor holdet var:
Michael Falkesgaard – Gustav Højbjerg, Emil Christensen, Andreas Heimer, Nicklas Mouritsen – Carl Björk, Mikkel Mouritz, Nicolaj Thomsen – Fisnik Insaki, Emeka Nnamani og Osman Addo. Indskiftet: Ludvig Henriksen, Ole Jakobsen, Sebastian Koch, Vito Hammershøy-Mistrati og Yasin Balhadj.
Det blev til et nederlag på 0-3 mod Kolding, der i vinterpausen havde forstærket sig med B.93’s midtbanegeneral Niels Morberg (145 kampe). Kolding kom i oprykningsspillet og B.93 kom i nedrykningsspillet.
Vito spillede i foråret, der var præget af skader, kun 9 kampe, og det var uden at score.
12. januar 2026 / Palle “Banks” Jørgensen

