Ibrahim El-Khatib, født 18-01-1986 (Libanon), angriber, 9 kampe/3 mål (2006).
Ungdom: Hvidovre. Senior: Hvidovre (2004 – 3 kampe/1 mål), Køge (2005), B.93 (2006), Køge (2006), Greve (2007), Køge (2008) og Hvidovre (2009 – 1 kamp/0 mål).
Ibrahim El-Khatib var en talentfuld ung angriber. For at give ham spilletid lejede B.93 ham i Køge. B.93 var i gang med en større udskiftning af spillertruppen til forårssæsonen 2006, hvor træneren Michael Schäfer havde afløst Ole Mørk. B.93 havde overvintret på sidstepladsen i 2. division/øst med 14 kampe og sølle ni point.
I foråret var der kun 12 kampe til at komme væk fra bunden. Den første kamp var hjemmekampen mod BSV den 9. april, hvor 20-årige Ibrahim startede på bænken.
Holdet var: Nicolas Nielsen – Mikkel Petersen (debut), Jimmy Müller, Anders Bjerring Qvist, Aske Krohn – Danny Mirabel, Dragan Bakovic, Troels Jensen – Peter Fensholm, Ronny B. Petersen og Henrik Lyngsø Olsen. På bænken: Andreas Schaarup (målmand), Ibrahim El-Khatib (debut), Kasper Larsen og Bjarke Vind. Træner: Michael Schäfer.
Kampen endte 2-2, og derved kunne det første point sættes ind på kontoen. Ibrahim kom på banen i anden halvleg. Ibrahim var med i de første ni kampe i foråret, hvor han scorede nogle vigtige mål mod: Avarta (2-0), Slagelse (5-4) og Holbæk (4-2).
Ibrahim var skadet i de tre sidste kampe, men det gjorde knap så meget, idet det nye hold allerede var sikret imod en nedrykning ud af divisionen. B.93 sluttede som nummer otte med 26 kampe og 30 point.
Lejekontrakten med Ibrahim var desværre udløbet, så han rejste retur til Køge.
Ibrahim El-Khatib fik ikke den store karriere, og det var egentligt lidt forunderligt. Han gjorde det rigtigt fint i B.93.
16. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

