Demirbas, Ercan

Ercan Demirbas, født 22-05-1989 (Farum), angriber, 5 kampe/0 mål (2014).

Ungdom: Farum/FCN. Senior: FCN (2008), Ølstykke (2009), Egedal (2009), Allerød (2009), Brønshøj 2010/11), Birkerød (2011/12), Værebro (2012/13), Birkerød (2013/14), B.93 (2014) og VB 1968/Værebro (2015>).

Ercan er en teknisk begavet og aggressiv angriber. Han er rundet af FC Nordsjællands ungdomsafdeling og var også med i superligatruppen. Ercan er født i Danmark af tyrkiske forældre.

Ercan debuterede som 25-årig i årets første pokalkamp, ude mod DS-klubben Jægersborg (3-0). Holdet var:

Frederik Bruhn – Jason Svensson, Marco Holst, Martin Heisterberg, Thomas Høegh – Morten Levinsen, Danny Mirabel, Bjørn Zabell – Ercan Demirbas, Jack Castelijns og Omar Roshani. Indskiftet: Simon Carstensen, Sefa Ünsal og Nicolai Olsen. Målmandsreserve: Ronni Raun.

Ercan, som startede inde, fik en godkendt debut. Han var ikke med i de to næste kampe pga. ferie. Da han vendte tilbage, var det til en plads på bænken. Efter fire kampe med start på bænken var det slut. Han fik ophævet sin kontrakt. Og derved kunne han føje endnu en klub til sin i forvejen lange klubhistorik.

12. december 2014 / Palle ’Banks’ Jørgensen