Holger Blaamann, født 11-01-1884 (København), forsvarsspiller, 2 kampe/0 mål (1898/99).
Holger spillede kun to kampe. Til gengæld var han med på klubbens første udenlandsrejse, den lange tur til Ungarn og Bøhmen i 1902. Holger var godt nok kun med som reservespiller sammen med Halfdan Rasmussen og Axel Hansen. Det har han nok været ligeglad med.
Det var her, at man i Budapest spillede mod holdet med det forunderlige navn: Budapesti Posta-es Tavirde Tisztwiselök Sport-Egyesülete. B.93 vandt kampen 2-0. De fire kampe i Ungarn og Bøhmen blev alle vundet (24-0 i målscore). På vejen hjem spillede man mod Slavia i Prag (4-3).
Holger Blaamann døde den 21. februar 1958 (København). Han blev 74 år.
23. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

