Mikkel Møller Bertelsen, født 09-04-1994 (Ishøj), midtbanespiller, 1 kamp/0 mål (2013).
Ungdom: Frem, Vejle og B.93 (fra deceember 2012). Mikkel er en offensiv spiller, der kan spille både i front og på kanterne. Han er arbejdsom og god til afslutninger med fødderne.
Mikkel fik sin debut på 1. holdet som 19-årig. Det var i sæsonens sidste kamp i DS mod B1903 den 15. juni på Østerbro Stadion. Efter en fin sæson var B.93 inden kampen, allerede sikret førstepladsen og derved den hurtigst mulige returbillet til DM-turneringen. Derfor stillede B.93 med et blandet hold, som bl.a. indeholdt tre debutanter fra U19-holdet (Jetmir, Sonny og Mikkel).
Holdet var: Jakob Thomsen – Asger Ubbesen, Marco Holst, Jason Svensson, Rang Shawkat – Rami Jiowda, Danny Mirabel, Kim Tandrup – Mads Heisterberg, Jackie Christensen og Jetmir Zeciri. På bænken: Mikkel Bertelsen, Sonny Lorentsen og Rene Rasmussen. Træner: Kim Splidsboel.
Mikkel kom på banen fra starten af anden halvleg hvor han erstattede Rami Jiowda. Kampen sluttede 1-1.
Det blev Mikkels eneste optræden på førsteholdet. Og året efter var der ingen der vidste, om han stadig spillede fodbold.
12. april 2014 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

