Arshad, Abdul

Abdul Samad Shahzad Arshad, født 26-02-2003, Danmark/Pakistan, angriber, 1 kampe/0 mål (2021).

Ungdom: Avarta og B.93 (14-18 år).

En talentfuld og meget målfarlig spiller, der på U19-holdet i 40 kampe scorede 31 mål. Han skrev kontrakt med HB Køge i februar 2022. I efteråret 2023 blev han hentet til HIK (2. division). Han fortsatte i FA 2000 (2024), herefter Ishøj (2024), videre til svenske Eskilsminne IF  (2025) og Brønshøj (2025). Ind i mellem spillede han en A-landskamp for Pakistan. 

Abdul nåede som 18-årig at få debut for B.93, det skete 13-11-2021, hvor det gjaldt en kamp i 2. division hjemme (Svanemølleanlæget) mod FA 2000. Holdet var:

Aris Vaporakis – Simon Wæver, Abdullah Iqbal, Søren K. Sørensen, Rasmus Brodersen – Niels Morberg, Mikkel Mouritz, Souiheib Dhaflaoui – Jeppe Erenbjerg, Tammer Bany og Hassan Elsayed. Indskiftede: Lauge Persson, Oliver Carrara og Vitus Christiansen. Træner: Thomas Nørgaard.

Det blev en solid 2-0 sejr, målscorere var Tammer Bany og Hassan Elsayed.

21. januar 2026 / Palle ”Banks” Jørgensen