Andersen, Victor

Victor Andersen (senere: Vilager), født 11-10-1880 (København), forsvarsspiller, 4 kampe/1 mål (1907/08).

Victor Andersen, der i 1916 skiftede efternavn til Vilager, havde foretaget et af de sjældne klubskifter. Han havde i flere år været fast venstre wing for Frem (63 kampe/23 mål i 1897/1807).

Han debuterede for B.93 i den første kamp i KBU-turneringen 1907/08. På klubbens egne baner blev Olympia besejret med 3-1. Og det var debutanten der udlignede til 1-1, også selvom han nu spillede centerhalf. Det blev kun til fire kampe for B.93.

Holdet i hans debutkamp: Holger Schouboe – Carl Otto Hooge, Harald Hansen – Jacob Tannenberg, Victor Andersen, Sven Hansen – Johannes Gandil, Ove Palsby, August Lindgren, Anthon Olsen og Victor Klein.

Victor Andersen, der var postbud, optrådte senere ofte i Københavns Idrætspark, men det var iført kontrolløruniform. Victor blev gift, og senere skilt fra, frøken Elenora. Sammen fik de datteren Henny Johanne.

Victor Vilager (f. Andersen) døde den 23-03-1956 (Nybrogård i Bagsværd). Han blev 75 år.

21. januar 2026 / Palle ”Banks” Jørgensen