Addo, Osman

Osman Abdulkadir Addo, født 31-03-2004 (Danmark), angriber, 60 kampe/15 mål (2024/25).

Ungdom: Vanløse, KB og B.93 (2017/23). Senior: B.93 (2024/25) og Viborg FF (2026>).

Osman Addo, på 183 cm., er en særdeles talentfuld angriber, der som ungdomsspiller scorede rigtig mange mål. Han blev rykket op i 1. holdstruppen som 19-årig.

Efter et par kampe på bænken fik han sin debut 16. marts 2024 i hjemmekampen mod AC Horsens, som var sidste kamp i grundspillet (1. division), hvor holdet var:

Michael Falkesgaard – Emil Møller, Osvald Søe, Abdullah Iqbal, Daniel Thøgersen – Niels Morberg, Mikkel Mouritz, Nicolaj Thomsen – Jeppe Erenbjerg, Sebastian Clemmensen og Osman Addo (debut). På bænken Ahmed Daghim, Andreas Heimer, Fisnik Isaki, Jonathan Matthys og Tobias Blidegn (som alle kom ind). Ubenyttede: Aris Vaporakis, Emil Christensen, Gustav Højbjerg og Jacob Egeris.

Det blev til en hjemmesejr på 3-2 (Jeppe/2 og Clemmensen/1). Og derved lå B.93 godt til før de sidste 10 kampe i slutspillet om nedrykning.

Osman var indestarter i de sidste 8 kampe i nedrykningsspillet. I hjemmekampen mod HB Køge vandt B.93 med hele 7-1. Og Osman Addo scorede hele tre mål. Sæsonens fire kampe mod HB Køge sluttede 7-1, 3-1, 3-5 og altså 7-1 med B.93 nævnt først.

I efteråret 2024 spillede Osman Addo 20 kampe ud af 21 mulige, og var derved den spiller med flest kampe. Det var kun i pokalkampen mod B1908 (4-1) han ikke kom ind, han skulle spares. Osman havde et flot efterår, hvor han med sin hurtighed og teknik var en evig trussel.

I foråret 2025 var Osman med i 13 ud af de 14 kampe og med 33 kampe i sæsonen, var han den med flest kampe i truppen. Han spillede en flot sæson, og må være i risikoen for at blive solgt til udlandet. I efteråret 2026 var Osman med i 18 af de 21 kampe, bl.a. pokalkampen mod serieklubben Ålholm IF fra Hillerød. Han kom ind i 76. minut og scorede 4 (fire) mål i løbet af 8 minutter (fra 82. til 89. minut). En suveræn klubrekord.

I januar 2026 blev Osmann købt af Superligaklubben Viborg FF på en kontrakt frem til sommeren 2030.

13. februar 2026 / Palle ”Banks” Jørgensen