Her finder du historiske kampbilleder i perioden fra 1970-1979.
Kampbillederne er samlet for at give dig et indtryk og en fornemmelse af stemningen til B.93’s kampe gennem tiden.
Få fornemmelsen af historiens vingesus med denne B.93-rundtur på fodboldbanerne i 1970’erne.
1976 (18. maj: B.93 – Vanløse 1-1)

Jens Kolding i aktion i 1. divisionskampen i Idrætsparken. Ole P. ses i baggrunden. Vanløse-manden, som går ind for Pepsi Cola, er Steen Madsen.
1974 (20. oktober: B.1909 – B.93 1-1)

Efter kampen kan udeholdet – før de to sidste kampe – fejre oprykningen til den bedste række. Det sker med høj cigarføring. Bagerst ses Finn Ilsø, Ole Petersen (trænerens søn) og anføreren Erling Bøje (med en pilsner). Forrest ses Henning Vieg (holdleder), Leo Christiansen, Jens Kolding, John Andreasen (formand) og træneren Knud Petersen, som i høj grad lever op til sit øgenavn ‘Garfar’.
1974 (oktober)

Fra forpremieren til teaterforestillingen “Fremad” på Folketeatret. Skuespillerne havde som et led i forestillingen fulgt 1. holdet til træning og kampe. Jens Okking (skuespiller) og Knud Petersen (træner) ryger om kap. I baggrunden ses bla. Kenn Hansen (med fuldskæg) og holdlederen Flemming Olsen (Barberen).
1972 (6. august kl. 10:43: Pokalkamp, Fremad Amager – B.93 2-3)

Frank Skytte (Fremad Amager) sparker straffe – “knaldhårdt” nede ved venstre stolpe. Palle Jørgensen redder straffesparket og det danner grundlaget for hans øgenavn “Banks” (efter den legendariske engelske målmand Gordon Banks). De to ’93’ere i hvide trøjer, Hans Paulander (der ordner sit hårbånd) og Vagn Müller (med hænderne i siden), følger situationen med ophøjet ro – og det var der jo god grund til.
1972 (19. august, turneringskamp Kastrup – B.93 1-6)

1973 (15. september, turneringskamp B.93 – Fremad Amager 4-0)
Har du spørgsmål til de historiske fotos?
Så er du velkommen til at kontakte
Palle “Banks* Jørgensen
Hof-historiker i Boldklubben af 1893
palle.banksb93@gmail.com
Mobil: 23 48 10 67
Fotos: B.93 arkiv.
