2000-2009

Her finder du herlige fotos fra mange af B.93’s ungdoms- og seniorhold i perioden 2000-2009.

Der er nogle skønne minder imellem, der alle er med til at give en fornemmelse af B.93’s særdeles facetterede fodboldspillere og -hold.

Disse sider med fotos af andre hold opdateres løbende. Hvis du har et godt foto, som du gerne vil have repræsenteret, så skriv til Kommunikationsteamet.

God fornøjelse med at dykke ned i det herlige billedarkiv.

2009 (oktober)

B.93’s talentfulde pigespiller Fatima El Foul møder legenden “Pelé”, også kendt som Edison Arantes do Nascimento i forbindelse med forberedelserne til COP15 i Købehavn, der løb af stabelen 7. – 19. december 2009 (med en træt statsminister Lars Løkke Rasmussen ved forhandlingsbordet og et skuffende forhandlingsresultat). Se Fatima trylle med bolden på B.93 TV.

2009 (marts)

Forrest f.v.: Stefan Due Jensen, Michael Jørgensen, Klaus B. Johansen, Karsten “Jancker” Pedersen, Flemming Johansen og Jasin Rahmani Christensen.

B.93 på officielt besøg i Lissabon, Portugal. En sejr på 1-0 over det lokale Old Boys hold fra Odivelas Futebol Clube efter en sløv kamp i varmen. Heinrich Thomsen scorede (utroligt nok) det enlige mål. Og Flemming Johansen nappede et straffe i bedste Casillas-stil.

Den traditionsrige KildeTour blev stiftet af Five A Side bestyrer Flemming Johansen i sin tid. Den første tur gik til Flemmings barndomsby Kolding i 1995. Året før løb det allerførste Konvent af stabelen i Thomas W. Rasmussens families sommerhus i Kildekrog. Derefter gik det løs i by efter by, år efter år og altid medio marts, til spillernes bardomsklubber i Jylland og senere ud i Europa. Læs mere om KildeTourens historie her.

2007 (Grand Old Masters)

Bagerst f.v.: Kaj ‘Boll’ Christensen, Erik Andersen, Per Jürgensen, Gert Jensen, Finn Jacobsen, Flemming Zachhau (skiløberen), Torben Aagerup og Palle ’Banks’ Jørgensen.

Forrest f.v.: Børge Rasmussen, Erling Thrane, Vagn Jørgensen, Bent Mortensen og Bent Ole Lind.

2006 (oktober) – 7. holdet, bedre kendt som “Legendeholdet”

Legendeholdet fejrer endnu et mesterskab til B.93 i omklædningsrummet på Jens Jessens Vej. Sangen er den ny-klassiske “Argentina, Argentina – Brolin” (med afsluttende piruette fra bænkene opkaldt efter den tidligere svenske landsholdsspiller Thomas Brolin). En sang som har braget ud over mange københavnske omklædningsrum gennem mange, mange år. 

2006 (oktober) – 7. holdet, også kendt som “Legendeholdet”

Bagerst fra venstre: Peder Ingemann, Inder Sapru, Lau Borch, Morten Andersen, Rune Hansen, Jørgen Eriksen, Tommy Lind og Karsten “Jancker” Pedersen.

Forrest fra venstre: Michael Jørgensen, Klaus B. Johansen, Søren Jensen, Simon Lübecker og Anders Juhl.

7. senior, med det selvbestaltede kælenavn Legendeholdet, vinder for tredje år i træk rækken suverænt. Billedet er fra Frederiksbergs baner på Jens Jessens Vej, hvor holdet så vidt vides slog VLI med 3-4 kampe igen og dermed sikrede sig sejren i rækken. Året efter gik der Old Boys i den, så holdet blev nedlagt. Cheftræneren i den pågældende sæson Simon Lübecker oplyser, at han scorede 35 mål i 16 kampe.

2005 (Grand Old Masters)

Bagerst f.v.: Henning Tøth, Jørgen Ritnagel, Bent Ole Lind, Kai ’Boll’ Christensen, Palle ’Banks’ Jørgensen, Finn ’Ludo’ Jensen og Bent Andersen.

Forrest f.v.: Torben Henriksen, Mogens Svendsen, Bent Mortensen, Axel Bech, Jens Agerbak, Freddy Brandrup og Finn Jacobsen.

Pokalen Axel Bech sidder med er et falsum, den tilhører Super Masters, der endnu engang havde vundet Vinterturneringen.

2002 (19. oktober: Mastersholdet)

Bagerst fra venstre: Bent Andersen, Axel Bech, Kurt Henriksen, Uffe Vibov og Jørgen ‘Ost’ Jensen.

Forrest fra venstre: Bent Plambeck, Eddie Schønbeck (der var indkaldt pga. mange afbud), fødselaren Palle ‘Banks’ Jørgensen, Niels Mollander og Bent Nielsen.

Holdets stjerne Jens Kolding var endnu ikke nået frem da fotografen klikkede. Mastersholdet spillede efter Jens Koldings debut 19 kampe, vandt de 18 og spillede 1 uafgjort med målscoren 80-17.

Holdet var turneringsvinder inden sidste kamp ude på Brønshøj.

Maj 2001 (1. junior bliver Danmarksmestre)

Bagerst f.v.: Niels Frederiksen (cheftræner), Jeppe Hestehave, Jonas Schumacher, Jeppe Brandrup (anfører), Kim Madsen, Michael Jakobsen, Patrick Vest, Martin Bernburg, Sebastian Vestergaard, Anders Hedegaard, Jannik Sano, Troels Gadegaard og Benjamin Jakobsen.

Forrest f.v.: Jesper Kristensen, Thomas Hansen, Kristian Marcussen, Nicklas Svendsen, Bajram Fetai, Rihan Aslani, Kenneth Bjergsted og Per Simonsen (assistenttræner).

Mangler: Jonas Troest, Sezer Canbaz, fysisk træner Jørgen Troest, leder Hendrik Skovbach og leder Jan Vest.

B.93 vandt DM-rækken med 22 kampe og 60 point (målscore 69-32), foran Brøndby (53 point) og AGF (39 point). Mesterskabet blev sikret i næstsidste runde, da OB hjemme blev besejret med 3-1. Forinden har B.93 besejret det andet tophold Brøndby med overbevisende 3-0.

Medio marts, 2000 (KildeTouren i London)

De to glødende Chelsea og West Ham tilgængere Klaus B. Johansen og Thomas W. Rasmusen ønsker hinanden god kamp foran porten til Upton Park i marts 2000, inden KildeTouristerne skal se West Ham tage imod det efterhånden stærkere og stærkere mandskab fra den lidt pænere ende af byen. Kampen endte 0-0 i en for Chelseas vedkommende atypisk småkedelig affære.

Medio marts, 2000 (KildeTouren i London)

Bagerst fra venstre: Anders Køber, Flemming Johansen, Karsten “Jancker” Pedersen og Inder Sapru.

Forrest fra venstre: Klaus B. Johansen, Stefan Due Jensen, Anders Juhl og Bo Mortensen.

Holdbillede på Wembley efter spillerne er gået gennem spillertunnelen. På billedet mangler Thomas W. Rasmussen af pt. ukendte årsager.

Medio marts, 2000 (KildeTouren i London)

Den første KildeTour til en udenlands destination gik i 2000 til London. De hellige haller på (det senere ombyggede) Wembley skulle selvfølgelig besøges. Spillerne har så vidt muligt placeret sig under der hvor de hører til fanmæssigt i forhold til de engelske landsholdsspilleres klubtilhørsforhold. På billedet mangler Inder Sapru (fotograf) og Thomas W. Rasmussen (årsagen kendes ikke i skrivende stund). Manden i gult er ikke med på KildeTouren.

Foto: B.93 arkiv.