B.93 fik en drømmestart på forårssæsonen, da kvinderne hjemme på Svanemølleanlægget vandt med 2-1 mod gæsterne fra AaB.
Forventningsglæden sitrede på Svanemølleanlægget, da B.93’s kvinder atter skulle i aktion i turneringen for første gang i kalenderåret.
Der skulle ikke gå mange minutter af opgøret, før B.93’s tro på tingene udmøntede sig i scoring. Efter blot tre minutters spil bragte Emma Holmskov nemlig B.93 foran på et flot hovedstød efter oplæg fra Luna Bruun.
En drømmestart for 93’erne, der fra kampens første fløjt var veloplagte og virkede som et hold, der havde bestemt sig for at hente alle tre point.
B.93 var i kontrol og skabte en række gode muligheder for at score det næste mål, der lå og ventede lige rundt om hjørnet.
Den anden scoring kom efter 17 minutter, da Clara Stenbæk med et hårdt og præcist spark fjernede spindelvævet helt oppe i det ene målhjørne og udbyggede føringen til hjemmeholdet.
Efter scoringen fortsatte B.93-dominansen, men desværre uden mål til følge. Derfor kunne B.93 gå til pause med en føring på 2-0 efter en rigtig flot 1.halvleg, selvom holdet også kunne have scoret flere mål.
Gæsterne fra AaB kom ud med fornyet energi efter pausen og lagde indledningsvist et godt pres på B.93, der dog ikke havde de helt store problemer med at stå imod.
Herefter virkede som om B.93 fik styr på opgøret igen. Det var dog lige indtil gæsterne fremtvang et straffespark efter en tilfældig situation i B.93-feltet, som Anne-Laura Jakobsen omsatte til en reducering til 2-1.
Målet skabte en vis usikkerhed på B.93-holdet, og pludselig var sejren ikke længere garanteret.
Men der kom ikke flere mål. B.93 formåede at holde stand den sidste halve time, og dermed kunne kvinderne række i armene i vejret efter 90 minutters fodbold og fejre en sejr på 2-1 og en perfekt start på forårssæsonen.
NÆSTE KAMP
Næste opgave i B-Liga Kvalifikationsrækken er ude mod Esbjerg fB lørdag 21. marts med kick-off kl. 12:00.
Assistenttræner Nikolaj Kragh Jeppesen udtaler
– Jeg synes vi sidder rigtig godt på det i første halvleg. Vi er i kontrol, og kommer også fuldt fortjent til pause med 2-0.
– Vi lykkes rigtig godt de ting, som vi har trænet i opstarten. Vi er gode til at ramme vores centrale punkter, flytte spillet frem og tilbage og fra side til side og stille spørgsmålstegn til AaB’s organisation.
– Vi tvinger AaB ud i nogle uvante positioner, som de har svært ved at løse. Vores backs får arbejdet godt ind i banen og de havde svært ved at følge vores rotationer.
– Vi er faktisk ærgerlige over, at vi ikke lukker kampen før pausen, for vi taler om vi skaber dér der skal til, og det er egentlig kun os, der gør dem farlige.
– Det bliver ændret i anden halvleg, hvor de kommer ud med ny energi og får forstyrret os i vores spil. Det bliver lidt rodet i starten, men jeg synes vi sætter os på spillet igen efter en 7-8 minutter.
– Så opstår der en lidt tilfældighed i vores felt, hvor de får et straffespark og reducerer.
– Derfra bliver det et meget rodet kamp med ustruktureret spil, hvor den ligger og tipper lidt.
– Der kommer en smule uro i vores spil, hvilket vi skal lære af fremover, så vi kan håndtere de svære perioder som hold.
– Vi skal også score nogle flere mål på de chancer, vi skaber i begge halvlege.
– Men vi får sejren kriget hjem, og vi er meget glade for at hive de tre point til sidst.
B.93 på sociale medier
Følg klubben på LinkedIn og Instagram.
Husk også at abonnere på B.93’s YouTube-kanal, så du får notifikationer, når der er nye B.93 TV-videoer.
Fra kampen mod AaB kan du se spillerne varme op på forskellig vis, Clara Stenbæks flotte spark til 2-0 i nærmeste målhjørne og jublen efter scoringen.
Holdet på banen
Signe Munk
Alexandra Holse
Emilie Ramskov
Laura Colstrup
Ida Diget
Clara Stenbæk (ud 80′)
Freja Abildå
Emma Holmskov (ud 33′)
Emma Drewes (ud 46′)
Luna Bruun
Jazmin Izza (ud 60′)
På bænken
Alma Meier
Freja Vestfred (ind 60′)
Laiba Khan (ind 80′)
Sophie Bagger (ind 33′)
Edith Rixen (ind 46′)
Laura Klitte
Kampreferat af Pelle Kirchner.
Foto: Jeppe Wermuth.