(1956 – 1958)
Leo Thorvald Nielsen, f. 19-02-1918 i København. Det blev den 38-årige Leo Nielsen, der overtog træningen efter Poul Zølck, der havde været en nødløsning i 1955/56 efter man afsatte Arne Kleven. Det var ikke lykkedes for hverken Arne Kleven eller Poul Zølck, at få B.93 tilbage til den bedste række efter den ’uvirkelige’ nedrykning i 1954. Det var så en opgave, Leo Nielsen skulle forsøge at løse. Det lykkedes efter 2½ år, og det var på det absolut yderste mandat. Leo Nielsens første sæson blev lang, meget lang. Den varede nemlig 1½ år. Det skyldes, at DBU havde besluttet, at turneringen skulle ændres til kalenderåret, og samtidig udvidede man divisioner fra 10 til 12 hold. De 10 hold i 2. division skulle derfor spille tre gange mod hinanden i efteråret 1956, foråret 1957 og efteråret 1957.
Den første kamp i denne maratonturnering var KFUM-B93 2-1. Holdet var: 1. Kurt Hansen – 2. Leif Rønnow, 3. Aage Christensen – 4. Flemming Nielsen, 5. Poul Andersen, 6. Børge Christensen – 7. Henry Salomonsen, 8. Palle Mogensen, 9. Henning Bjerregaard, 10. Jørgen Jacobsen, 11. Finn ’ikke Ludo’ Jensen. Der skulle – pga. udvidelsen – findes tre oprykkere, og kun en nedrykker. Efter de første ni kampe lå B.93 på 3. pladsen, efter 18 kampe lå B.93 på 2. pladsen, men efter de 27 kampe var B.93 dumpet ned på 5. pladsen efter OB, KFUM, Køge (som rykkede i 1 division) og Brønshøj.
Sæsonen 1958 var historiens første rene kalenderårsturnering. Der er flere årsager til, at alle fra B.93 kan huske dette årstal. Efter Næstved havde sat et historisk stort forspring til, var der dømt gyser i sidste runde, hvor B.93 skulle til netop Næstved. Der var 11.500 tilskuere, som så B.93 vinde en overraskende sejr på 2-1 efter 0-1 ved debutanten Kurt Olsen, 1-1 ved Jørgen Rasmussen og 1-2 ved Henning Bjerregaard, som på et indirekte frispark ramte en Næstved-spiller i muren. De øvrige kampe: AaB-B1903 1-1 og Brønshøj-Ikast 2-0. Derved sluttede de fire øverste hold på 22 kampe og 32 point, og så var det frem med papir og blyant for at finde de to oprykkere. Heldigvis regnede man dengang med målkvotient, og facit blev: 1. B.1903 (42-17 = 2,47), 2. B.93 (42-21 = 2,00), 3. Næstved (53-27 = 1,96) og 4. Brønshøj (51-26 = 1,96). Hvis man dengang havde brugt nuværende regler med målforskel, var Næstved og Brønshøj i stedet rykket op.
Derved var B.93 tilbage i den bedste række. Desværre skulle Leo Nielsen ikke fortsætte som træner. Han havde været træner for Frem (1952/56) og vendte tilbage til Frem (1959/60), samtidig med han var træner for B-landsholdet (1959). Efterfølgende var han træner for Viborg, Lyngby og HIK. Som spiller var Leo Nielsen en høj, kraftig midtstopper med en fin teknik og et fænomalt hovedspil, og så kunne han sparke til en bold. Da han senere blev træner, foregik målmandstræningen med bare tæer og tynde gummisko, og så kunne han i timevis stå og sparke til boldene, som var både hårde og skæve. Når man siger Leo Nielsen, så er navnet tæt forbundet med to klubber, nemlig B.93 og Frem. Han var ungdomsspiller i B.93 og Frem. Han var 1. holdsspiller i B.93 og Frem. Han var divisionstræner i B.93 og Frem. Overvægten var dog klart i Frems favør (133 kampe mod 22), og det var passende også Frem han repræsenterede i sin enlige A-landskamp. Leo var let, at kende på billeder, idet hans varemærke var en markant midterskilning. Leo Nielsen døde 13-06-1981, hvor han boede i Valby, han blev 63 år.
19. oktober 2012 / Palle ‘Banks’ Jørgensen
