Andreasen, Bent

Bent Søgaard Andreasen, født 06-12-1941 (Bregninge), angriber, 4 kampe/0 mål (1961).

Bent Andreasen var en udpræget wing spiller, helst i venstre side. Han havde en god spilforståelse og kunne lave fikse ting. Bent Andreasen debuterede som 19-årig på førsteholdet i udekampen mod Randers Freja den 30. april 1961. En kamp i 2. division. Bent var kommet med i stedet for Finn Jacobsen. Holdet var:

Bent Jørgensen – Finn Mittet, Henry Jørgensen – Bjarne Eklund, Svend ’Boston’ Nielsen, Finn Pedersen – Palle Mogensen, Jørgen Jacobsen, Kurt Olsen, Svend Petersen og Bent Andreasen. Træner: Julius Kaloscha.

Kampen i Randers blev vundet 1-0 på mål af Jørgen Jacobsen i det 81. minut. Det var debutanten, der spillede bolden skråt tilbage til ’Jacob’. Det var udeholdets eneste forsøg på mål. Hjemmeholdet havde et utal af chancer, bl.a. et straffespark, men 93-målmanden Bent Jørgensen stod eminent. Så ’Støvsugeren’ har helt sikkert haft en god hjemtur med lyntoget.

Bent Andreasen var også med i de tre næste kampe mod: B1901 (1-1), HIK (3-2) og AB (1-4). Herefter blev han afløst af Erik Svendsen.

Det ville være en overdrivelse at sige, at vi ved alt om Bent Andreasen.

17. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen